tirsdag den 17. juli 2012

En tidsrejse til 1396 - inklusiv kulturchok

I den forgangne uge har jeg været aktør på middelaldermarkedet "Middelalder i Aalborg" i Kildeparken, fra d. 11. til 15. juli. Det er første gang jeg har sat mine fødder på et middelaldermarked, men da min kæreste og hans familie er aktive aktører, blev jeg hevet med og smidt i middelaldertøj og så var det altså bare at falde til.
Markedet åbenede onsdag d. 11. juli, men vi kørte allerede derover om mandagen, da vi jo skulle have alle teltene op og indrettet dem inden markedet blev åbnet for publikum. Vi havde to telte til beboelse, et køkkentelt, et opholdstelt, et arbejdstelt, en pressening over bålstedet og en over buebanen; og når alle teltene ikke er iglo-telte tager de altså lidt tid at rejse.
Da jeg aldrig havde prøvet sådan noget her før, og heller ikke havde studeret den danske middelalder særligt nærgående, vidste jeg jo ikke hvad jeg gik ind til - og det viste sig at det var et større kulturchok end jeg længe har fået.
Det er jo et relativt kendt fænomen at man kan opleve kulturchok når man besøger et fremmed land, og eftersom at jeg har rejst en del og boet mange år i udlandet er jeg ret fortrolig med den slags kulturchok, hvad jeg ikke var fortrolig med er kulturchok som følge af tidsrejser. Og nej, jeg har ikke fået fat på en TARDIS, eller en anden slags tidsmaskine, men den gruppe som kæresten og hans familie er medlem af, Skt. Jørgens Brødrene, har fokus på det Herrens år 1396, så alt skal gøres som de gjorde den gang, og det er altså noget af en omvæltning, når man til daglig lever i 2012 og er ganske glad for det.
Kort tid efter at vi ankom til Kildeparken begyndte vi at rejse telte, og inden længe derefter begyndte det at regne, hvorfor jeg opdagede at jeg havde taget de forkerte sko med, som ikke var vandtætte. I og med at jeg kendte meget lidt til middelalderen og de praktiske gøremål der skulle klares, som f.eks. at få lejren op og stå følte jeg mig meget til overs, i vejen og til besvær, jeg kunne jo ikke bidrage med noget - så jeg var ovenud lykkelig da jeg fandt en pose reb med smadrede ender som jeg, sammen med en anden ny ung pige, kunne takle (altså fikse enderne på rebet, så de ikke løber).
Nætterne på markedet foregik på en dobbelt luftmadras i et rundt rød-og-hvid-stribet middelalderaldertelt; teltet var stort nok til at vi kunne stå oprejst i det og på gulvet havde vi to koskind og et tæppe, så vi ikke skulle stå ud på den våde græs om morgenen. Men hvad jeg havde svært ved at vende mig til var fugten, dyner, puder og lagen var fugtige når man gik i seng, og tog en krig at varme op, og tøjet tog en lille time om at tørre når man tog det på om morgenen. Og som enhver der har sovet i telt ved så er der altid langt til toilettet, når man skal ud i kulden...
Mandag aften begyndte det at regne, og det fortsatte det sådan set med resten af ugen, og torsdag blev Kildeparken for alvor omdannet til en mudderpøl - og mine middelaldersko var ikke tætte, så jeg fik våde og kolde fødder. Middelalder tøjet var ellers ret behageligt og bestod af en særk (underkjole) i hør, en overkjole med fór i uld og hør, en forklæde i hør, en vikle (tørklæde om hovedet) i hør, et læderbælte om livet med min benske og pung/taske (til at have mine ting og sager i) og et par håndsyede lædersko med uldsål, der desværre ikke var vandtætte. Når det begyndte at blive koldt om aftenen tog jeg en strud på, og hvis det var rigtigt koldt, så også en kappe.
Jeg kan mange ting, men størstedelen af disse ting var ikke i brug i 1396, så jeg følte mig ret så dum, hvilket altså ikke er ret behagelig når man er vandt til at føle sig rimelig velbegavet.
- Jeg kan brodere korssting, men de fandtes ikke i 1396.
- Jeg kan lave desserter, men ikke over bål.
- Jeg kan lide at skyde med bue og pil, men det gjorde kvinder ikke.
- Jeg kan hækle lidt, men hverken brikvæve eller nålebinde.
- Jeg kan læse, men ikke Biblen på latin.
Så inden næste sommer skal jeg have lært nogle middelalder-ting, jeg har lånt en masse bøger så jeg kan få noget mere viden, og så har jeg planer om at lære at nålebinde, så jeg kan få mig et par autentiske sokker, og holde varmen om fødderne, jeg er jo en frossenpind. Og for at gøre det hele ekstra sjovt, altså ud over regnen og følelsen af ubrugelighed, så fik jeg også en gedigen omgang hovedpine der varede i flere dage - den kombi er ikke just ideel for at skulle møde nye mennesker og prøve nye ting, men jeg overlevede, og tosserne har overtalt mig til at tage med på Nysted Middelalderfestival fra d. 3. til 5. august.
Så kulturchok er også noget man kan få i sit eget land, bare i en anden tid, måske man skulle sende potentielle handelsrejsende på middelaldermarked inden man sender dem til udlandet? Men udover ubehagelighederne så var det faktisk ganske sjovt og spændende, med riddershows, falkonerer, gøglere, henrettelser, o.s.v. Og kæresten, der lige er kommet hjem fra Aalborg idag efter at have pillet lejren ned, har fortalt at han til vinter vil igang med at bygge os en seng, så vi kan sove bedre næste år - jubii. Med min plan om at lære noget om hvad kvinder gjorde dengang håber jeg også at kunne bidrage med noget næste år, mit spinkle håb er at jeg kan blive god nok til at nålebinde så jeg kan lave sokker til andre end mig selv. Udover at være i Aalborg tog vi også en tur til Grenen, mit første besøg til Danmarks nordligste punkt, og vi gjorde det endda i middelaldertøj - der var godt nogle folk som gloede. Det er ikke sidste gang jeg har været på middelaldermarked som aktør, men inden jeg for alvor drager ud skal jeg have skaffet mig et par ordentlige sko, og have lært noget middelalderhåndværk.

mandag den 21. maj 2012

Fire-etagers Fødselsdagskage

Til igår havde jeg tilbudt min kagebagnings-ekspertise, og hvis nogen skulle have lyst til at lave den samme kage, så er her hvordan man gør.
Du skal dog være opmærksom på at det tager ca. 9 timer at bage denne kage der måler ca. 38cm x 32cm i grundareal.

Vaniljebunde (2 stk.)
- 300 g mel
- 300 g sukker
- 6 æg
- 1 tsk bagepulver
- 3 tsk vaniljesukker

Chokoladebunde (2 stk)
- 300 g mel
- 300 g sukker
- 9 æg
- 1 tsk bagepulver
- 200 g kakao
- 1 dl sødmælk

Vaniljekagecreme:
- ½ l. sødmælk
- 1 l. piskefløde (38%)
- 1½ stang vanilje
- 18 æggeblommer
- 450 g sukker
- 120 g Maizena stivelse

Hindbær fromage/creme:
- 15 balde husblas
- 600 g hindbær (frosne eller friske)
- 150 g flormelis
- 1½ l. piskefløde (38%)
- 1½ stang vanilje

Chokolade ganache:
- 1½ l. fløde (38%)
- 600 g mørk chokolade

Hvid chokolade mousse:
- 350 g hvid chokolade
- ½ l. fløde (38%)
- 2 stænger vanilje
- 4 dl. creme fraiche (38%)

Overtræk:
- 300 g bitter chokolade

Pynt:
- 150 g mellem-mørk chokolade (lysere end overtrækket)
- 100 g hvid chokolade

Da jeg købte ind kom til til at koste mig ca. 775 kr., inklusiv nogle billige kagebunde til at lave en ekstra kage, med det fyld jeg havde til overs fra hoved-kagen.

Vaniljebunde:
Sigt mel og bagepulver sammen, stil til side
Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt, vend derefter melblandingen i æggemassen.
Dæk to bageplader med bagepapir, og hæld halvdelen af massen i hver plade, bag ved 240 grader Celsius i ca. 5 min.

Chokoladebunde:
Sigt mel, kakao og bagepulver sammen og stil det til side, mens seks æg og sukkeret piskes luftigt. Vend derefter melblandingen i æggemassen. På dette tidspunkt vil massen være ret tyk, put derfor et til tre æg i massen samt en dl. sødmælk.
Beklæd to bageplader med bagepapir, og hæld halvdelen af massen i hver bageplade og bag ved 225 grader Celsius i 5-10 min.

Vaniljecreme:
Skrab vaniljekornene ud af stangen og bland dem op i mælkeprodukterne og bring det derefter i kog. Pisk blommer og sukkeret hvidt, og rør derefter Maizenaen i.
Hæld de kogende mælkeprodukter langsomt i æggemassen og pisk roligt.
Hæld cremen tilbage i gryden og kog over middel til høj varme, mens der piskes kraftigt til cremen tykner. Hvis det ikke lykkedes i første omgang, kan man sagtens prøve en gang til.
Mens cremen køler rør da jævnligt. Skal cremen opbevares på køl i længere tid, læg da et lag husholdningsfilm på overfladen af cremen, for at forhindre dannelse af skind.

Hindbær fromage:
Optø hindbær.
Læg husblassen i blød i iskoldt vand i ca. ½ time.
Skrab vaniljekornene ud og bland dem med lidt af flormelisen.
Mos hindbær, vanilje og flormelis med hånden, og opvarm det derefter til ca. 70 grader Celsius, hvorefter det tages af varmen.
Husblassen vrides og puttes i hindbærmassen. Rør det hele godt sammen og put det i en ny skål.
Pisken fløden til skum og vend 1/3 af skummen i hindbærmassen, hvorefter det hele vendes tilbage i skummen.
Kan opbevares på køl i min. et døgn - og smager fantastisk.

Chokolade ganache:
Hak chokoladen meget fint, for at lette smeltningsprocessen senere.
Bring piskefløden i kog, hvorefter den roligt hældes over chokolade, som derved smeltes.
Når dette er sket har du med al sandsynlighed en komplet flydende masse, vær ikke bekymret. Stil den blot på køl eller i fryseren, og rør i den jævnligt, og i løbet af 3-5 timer har du en cremet masse man sagtens kan arbejde med.

Hvid chokolade mousse:
Hak den hvide chokolade meget fint.
Bring 2½ dl fløde, kornene fra to vaniljestænger, samt stængerne i sig selv i kog.
Pisk chokoladen ud i den varme fløde.
Fold creme fraichen i massen.
Pisk 2½ fløde stiv/meget stiv og vend den i massen.
Hvis moussen ikke er stiv nok, vend da mere flødeskum i massen.

Samling og pynt:
Start med en chokolade bund nederst, derefter vaniljecreme, så en vaniljebund, så hindbærfromagen, så en chokoladebund, så chokolade ganachen (hvis du har problemer med at få den jævn, brug da en varm palletkniv til at udglatte med), så vaniljebunden.
Smelt 200-300 g mørk chokolade, og hæld det udover kagen.
Den hvide chokolade mousse bruges til at dække siderne af kagen.
Til sidst dekoreres siderne og toppen med chokolade blade.

Hvis denne kage skal kunne opbevares og transporteres, så husk at mål dit køleskab indvendigt, for maks. mål på fadet. Hvis du ikke har et fad i en passende størrelse, kan du gøre som jeg og tage i Silvan og få lavet en melamin-belagt plade på mål for ca. 60 kr.

Chokolade blade:
Chokolade blade laves ved at finde en pæn, ufarlig bladtype, f.eks. bøgeplade på denne årstid, skylle dem i vand og duppe dem tøre, hvorefter undersiden/ribbesiden, smøres ind i smeltet chokolade og stilles i køleskabet ind til de matte i overfladen, hvorefter endnu et lag chokolade lægges på, dette gentages indtil man har en tykkelse på chokoladen der muliggøre at fjerne det originale blad, hvilket oftest tage 3-4 lag.
Man kan få en rigtig flot dekoration ved at lave blade i både hvid-, mælke- og mørk chokolade.

Denne kage skal skæres i ret små stykker da den er høj, og slår tungt når den lander i maven;o)

Bon appetit.

Mange hilsener,
Eva Maria

søndag den 25. marts 2012

Mad i store portioner - part I: Kyllingemørbrad med grønt

Som dem der bor sammen med mig på Hvidovre Hospitals Kollegium ved, så er jeg ikke typen der står og sveder over gryderne hver aften - men det skal da ikke forhindre mig i at få ordentlig varm mad hver aften.
Derfor tager jeg, ca. hver anden måned hjem til min far og laver nogle store portioner af mad, som jeg så fryser ned i plastikbokse fra Ikea til 5 kr. stykket. Jeg laver som oftest fire forskellige slags mad, der alle kombineres med ris, da kartofler ikke lige er mig og pasta ikke er så godt at fryse i min erfaring.

En af mine veninder, som netop er flyttet ind i en lille lejlighed uden de store køkkenmuligheder har bedt mig om opskrifterne og tænkte at andre da lige så godt kunne få glæde af det så here goes:

Opskriften er til ca. 8 portioner:

- 1,2 kg kyllingekød i mundrette størrelser
- Olie at stege i
- 4-6 porrer i fingerbrede skiver
- 1 glas afdryppede soltørrede tomater i olie, skårret i mindre stykker
- 400 g svampe, i mundrette størrelser
- 2 pakker bacon
- Hvidløg i proportioner til hvor mange vampyrer du skal skræmme

Skær baconen i centimeter-brede skiver, og steg den i en gryde med hvidløgen, når det har fået lidt farve tilsættes kyllingen sammen med lidt ekstra olie. Drys med salt og peber. Tilsæt de soltørrede tomater og porrer.
Steg videre underomrøring i et par minutter, tilsæt så svampene.
Hvis du vil have lidt flere grøntsager i rettet, kan der tilsættes 1 kg gulerødder i stave, der blancheres kort før de tilsættes retten.

Samtidig har du sat risen til at koge, så når ris og ret er færdig, kan du begynde at veje maden af i bokse. Jeg plejer at bruge ca. 125 g kogt ris i bunden af hver boks, og ca. 200-220g gryderet oven på. Låget på og så i fryseren og så har du god mad en nogen tid som er lige til at varme op i microen.

Jeg bruger forøvrigt brune ris, da de jo eftersignede er sundere end hvide ris.

Bon appetit,
Eva Maria

mandag den 20. februar 2012

Fastelavnsboller

Så har jeg for første gang prøvet at bage fastelavnsboller. Jeg har aldrig selv spist en fastelavnsbolle, så jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg lavede, men de blev vist ganske gode og gik som varmt brød (pun intended)
Jeg skulle bage til ca. 40 mennesker, så jeg gik efter at bage ca. 50-60 boller, da jeg ved at der ofte går svind i bagværk; og dét tog sin tid, jeg gik på indkøb kl. 15.00 og var færdig med at bage kl. 21.30 - så da var jeg godt flad.

Fastelavnsboller er ikke svære at bage, men de tager tid og er besværlige. Til 16 boller skal der bruges det følgende:

Dej:
- 1 dl sødmælk
- 50 g gær
- 125 g blødt smør
- 1 æg
- 4 spsk sukker (ca. 35 g)
- 375 g hvedemel

Creme:
- 1 pasteuriseret helæg
- 2 spsk sukker (ca. 20 g)
- 2 dl sødmælk
- 1½ spsk hvedemel
- Korn fra en halv stang vanilje

Glasur:
- 100 g flormelis
- Æggehvide så glasuren får en passende konsistens

Dej: Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld derefter den lune mælk over i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt dernæst de øvrige ingredienser, og put mel i så dejen får en konsistens der kan æltes. Dæk skålen med et viskestykke og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.

Men dejen hæver gå da igang med at forberede cremen der skal i bollerne.

Creme: Pisk alle ingredienserne sammen i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog under piskning og ved kraftig varme. Kog cremen ved jævn varme, under stadig piskning, i ca. 5 min. Tag den af varmen og kom cremen i en skål. Når cremen koger pas da på cremebobler der springer, for kogende creme er altså varmt og det bliver sidende på huden. Lad cremen køle af, evt. i køleskab eller fryser, hvis det skal gå lidt hurtigt - husk at røre af og til.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt melet, hvis der er brug for det til at arbejde med dejen. Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 40 x 40 cm) og skær dejpladen igennem 3 gange på hver led, så der bliver 16 firkanter (ca. 10 x 10 cm). Læg ca. 1 spsk creme på hver firkant. Saml dejen om fyldet til små firkantede "pakker". Klem sammenføjningerne godt sammen så cremen ikke kan løbe ud. Form "pakkerne" til boller og stil dem med sammenføjningerne nedad på plader med bagepapir, det gør ikke noget at bollerne rører hinanden, da de er lette at skille ad når de kommer ud af ovnen. Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 45 min. Bag bollerne midt i ovnen ved 225 grader i 10 min. og lad dem køle af.

Når bollerne er kølige kan du dekorere dem, f.eks. med glasur, eller hvad du nu ellers har lyst til.

Oftest laves glasur på en blanding af flormelis og vand, men hvis glasuren skal være lidt mere holdbar kan det være smart at lave den på æggehvide istedet, som jeg f.eks. har gjort her.

Håber at I har haft en god fastelavn.

Mange hilsener,
Eva Maria

lørdag den 8. oktober 2011

Trøffelkage

For et par uger siden havde min min veninde Elisas fødselsdag, og i den forbindelse havde jeg lovet at bage en kage. Jeg havde lige lovligt travlt så jeg fandt en opskrift som så relativt simpel ud, da jeg ikke havde lyst til at bage en kage jeg allerede havde bagt.
Valget faldt på en trøffelkage, hvilket jo lød ret lækkert; men da jeg gik igang med at bage viste det sig at hverken fremgangsmåden eller mængden af ingredientser var korrekt, så hvad jeg gengiver her bliver min ændrede opskrift.
Bund:
70g blød usaltet smør
3 æg
100g sukker
70g kakao
160g hvedemel

Creme/ trøffelmasse:
200g chokolade
385g creme fraiche 36%
150g sukker
2 æg
1 æggeblomme
1 stang vanilje
Bunden er ret simpel, da man bare skal blande ingredientserne sammen og hælde op i springformen (20cm-24cm) og bag den ved 180grader i 15min.

Derefter skal selve trøffelmassen i formen og bages i ca. 30 min.
I den opskrift jeg bagte ud fra stod der bare at man skulle blande det hele sammen og hælde det i formen; men skulle jeg bage kagen en anden gang ville jeg piske æggehviderne stive med den ene halvdel af sukkeret, og æggeblommerne cremede med den anden halvdel af sukkeren sammen med vaniljen, hvorefter at jeg ville vende den smeltede chokolade i de cremede æggeblommer - og tilsidst vende blommemassen, hvidemassen og cremefraichen sammen og så hælde det i formen

Til sidst pyntes kagen med lidt kakaopulver, hvorefter at den sættes i køleskabet.
Skal kagen overnatte en nat eller to i kølestabet, sørg da for at husholdningsfilmen kommer helt ned og røre kagen.

Share and enjoy!

Eva Maria

fredag den 15. juli 2011

Sidste dag i Chongqing

Så nu er det endelig blevet den dato jeg har set frem til i ganske lang tid, d. 15. juli, hvor jeg tager hjem her fra Chongqing. Jeg sidder stadig på Konsulatet og er ved at gøre mit skrivebord klar til den næste person, som over tager det næste uge.
Min lejlighed er pakket ned og sendt hjem med posten, og i nat gjorde jeg hovedrent ind til kl. 04.30, så jeg tror jeg kan få noget søvn på flyet i nat.

Min rejseplan er som følger:
18.00 Kører fra lejligheden i Chongqing
20.30 Flyver fra Chongqing med CZ8130
23.05 Ankommer til Beijing
02.30 Flyver fra Beijing med SU574
06.40 Ankommer til Moskva
10.55 Flyver fra Moskva med SU215
11.25 Ankommer til København
Så det er en lang tur, men det var den billigste billet jeg kunne få.

Jeg tog fra Danmark d. 17. juni 2010, brugte så ca. seks uger i Singapore og Indonesien, d. 24. juli gik turen så videre til Chongqing, hvor jeg har boet lige siden.
Eller har jeg nu boet her? Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg ikke boet her, blot været her; Chongqing er ikke mig, og jeg har savnet mine venner og aktiviteter hjemme i Danmark noget så frygteligt.

Jeg har ofte sagt at jeg kedede mig, en god ven spurgte for nogle måneder siden hvordan man dog kunne kede sig når man boede i en by med 32 millioner mennesker - det er sgu ikke så svært når det er de forkerte 32 millioner! Dermed ikke sagt at kineserne er forkerte, men de er ikke mine venner og familie hjemme i Danmark, som jeg har et forhold til, og i største delen af tilfældene er vi som nat og dag når det kommer til kultur, interesser og andre ting som binder folk sammen, hvorfor jeg altid har haft svært ved at få kinesiske venner i mit voksen liv.

Og da Chongqing først for nyeligt er begyndt at tiltrække udenlandske virksomheder, så er expat-community'en meget lille her i byen, nok omkring eller mindre end 2000 mennesker fra andre lande end Kina. Ud af disse 2000 mennesker falder 95% i en af to grupper; enten er de mænd/fædre der har fået job i Kina og har slebt familien med, eller også er de unge fyre der kommer til Det Vilde Vesten og fester, scorer piger og drikker tæt; ingen af de to grupperinger tiltaler mig, og den resterende gruppe af 5%, altså omkring 100 personer, kan være svære at finde når de er gemt iblandt en befolkning der er mere end seks gange større end Danmarks, og på et areal dobbelt så stort som Danmark.

Men jeg har lært en masse i det forgangne år, personligt så vel som professionelt, mit kinesiske er blevet bedre, jeg har fået set mere af landet, har oplevet vest-kina på nærthold, men nu er jeg også klar til at komme hjem til civilisationen igen:-)

Det her bliver med al sandsynlighed det sidste blogindlæg fra Kina i denne omgang, men når jeg kommer hjem er jeg sikker på at jeg da vil skrive mere om Kina, og så mangler jeg jo også at fortælle lidt om de sidste par dage i Nepal, bl.a. elefantbadningen. Og er det tid til at bage kager igen.

Pas godt på jer selv, og andre.

Vi ses,
Eva Maria

torsdag den 7. juli 2011

At være eller ikke at være - en business-kvinde

Først og fremmest vil jeg understrege at jeg ikke ser mig selv som en business kvinde, endnu, jeg er studerende/praktikant, og er ganske glad for den status for nu; men jeg skal da ikke benægte at jeg gerne vil højere op i hierakiet med tiden.

Idag var jeg til frokost med Sharon Fraser, general manager på InterContinental Hotel, som er min genbo. Sharon og jeg løber med mellemrum ind i hinanden nede i supermarkedet, og i søndags inviterede hun mig til frokost, og når frokosten er på et 5-stjernet hotel siger man altså ikke lige nej.

En anden grund til at jeg heller ikke havde lyst til at sige nej er, at Sharon er en af de få udenlandske kvinder der er her i byen i kræft af dem selv, og ikke som påhæng til deres mand, som er blevet udstationeret her; dét er jo lige noget som interesserer mig. Så idag kl. 12.30 stod den på frokost på hotel.

Der var dækket specielt op til os, med hvid dug og meget kreativ brødopsætning, og så var det ellers bare om at gå grasat i bufféen. Til at begynde med var hotellets kinesiske senior service manager, Rachel, der også og vi sad og diskuterede kulturforskelle. Sharon er fra New Zealand, og er også vandt til at man vasker hænder efter at have været på toilettet, at man ikke smider skræld på jorden, osv. men det er bare ikke normen i samme grad her. Halvvejs igennem frokosten måtte Rachel gå og så sad Sharon og jeg der og snakkede videre.

Jeg havde en del spørgsmål til hende om hendes livsvalg, fordi jeg til hverdag kun er omgivet af karrieremænd, og ikke karrierekvinder, der har slæbt deres familie med til Langbortistan. Jeg er 26 år gammel og har boet ca. ti år i udlandet, heraf seks år her i Kina. Så jeg har fået en grundig forsmag på hvordan det er at rejse fra sted til sted, og at bo hver sted imellem seks måneder og flere år, men aldrig helt fast i udlandet. Man er på en eller anden måde altid på gennemrejse, og det er alle de andre udlændinge som man bliver venner med, og omgås med, også.

Expat livet er på den måde meget transitorisk, og kan jeg leve med det? Internettet, med e-mail, Facebook, Skype, osv., har selvfølgelig gjort det meget lettere at holde kontakt med venner rundt omkring i verden, jeg har så sent som idag fået en invitation til at besøg en amerikansk veninde i Seatle, som jeg mødte på en ferie i Tyrkiet i 2008, men virtuel kontakt er bare ikke det samme som at mødes og gå i biffen, eller besøge hinanden i tide og utide, bare fordi man har lyst. Mine forældre har altid sagt at de gode venner holder ved, og det gør de sikkert også, men at jeg har gode venner derhjemme, som ikke går nogen vegne, hjælper mig jo ikke så meget når jeg sidder herude og bare har brug for et knus og en at se tøse-film med.

Og hvor meget er jeg villig til at ofre for en god karriere i udlandet?

Sharon havde ofret hvad jeg vil betegne som "næsten det hele" - hun er en kvinde i midten af 40erne intelligent, og ikke grim, lidt rund i det, men det mere end kompenserer hendes humor for; så jeg ville ikke umiddelbart tro at hun ville have svært ved at finde sig en partner hvis hun var fastboende i New Zealand, men hun er singel. Havde hun været en mand, er jeg ikke et sekund i tvivl om at han havde haft sin partner med. Men det er bare meget få mænd der den dag idag er villige til at ofre deres karriere for deres kvinde, flytte den halve jord rundt og være hjemmegående husfar, for en karrierekvinde der aldrig er hjemme.

Hele Sharons familie og alle hendes nære venner bor i New Zealand, og hun ser dem maks. to gange om året når hun er hjemme. Hun fortalte at hun da også har gode venner her, men at det aldrig helt bliver det samme som de venner man har derhjemme, herude er der kulturforskelle, man har ikke kendt hinanden i lang tid, og da de fleste expats er på gennemrejse, så går der ikke lang tid før den ene eller den anden part sidder i Thimbuktu eller Vladivostok, og så kommer man altså bare ikke liiige forbi til kaffe længere...især ikke når man selv sider i Montevideo eller på Thule-basen.

Ikke et ondt ord sagt om mænd, for de er jo skønne at have i nærheden når der skal udføres praktiske ting i huset, men rollen som hjemmegående husfar tror jeg aldrig bliver lige så populær som den kvindelige pendant. Sharon fortalt også om hendes veninde i Shanghai, veninden var en high-powered advokat, som havde slæbt mand og børn med til Kinas østkyst, hvor hun arbejdede 60 timer om ugen og han var hjemmegående; på et tidspunkt kom hun tidligt hjem fra arbejde, og fandt manden siddende meget tæt på den kvindelige ejendomsmægleren, som havde været på besøg tre gange i den uge...om der var sket noget immellem manden og ejendomsmægleren melder historien ikke noget om, men den viser blot at det heller ikke er let at være hjemmegående husfar i expat livet, for der er så få af dem, så det der er tilbage for dem at lave er enten en hobby, massere af sport, eller en affære...

Udover venner og familie, som nok er det man savner mest, så er der jo også alle de andre ting man opgiver ved at bo i Asien: fødevarersikkerhed, rent miljø, ordentlige mælkeprodukter, butikker med tøj i andet en børnestørrelser, kulurarrangementer, osv. Ja, jeg får nogle andre ting igen: jeg kan købe billig mad, jeg må ryge nærmest alle steder, jeg har adgang til et stort udvalg af tofu-produkter, og tøj og sko er meget billigt, men er det nogle byt jeg kan bruge til noget, for bare fordi der er et byt, er det jo ikke ensbetydende med at det jeg får istedet er noget jeg kan bruge.

En anden ting både Sharon og jeg savner er et kulturliv (vi kan bruge til noget). For ja, der sker da sikkert kulturelle ting her i Chongqing, men alt bliver kun annonceret på kinesisk, og en god del af de arrangementer er så kinesiske at de for os udlændinge virker mere eller mindre karikerede. Og ja, der er da også koncerter, men det er med kinesiske popfugle eller klassiske koncerter, og jeg vil altså også have mulighed for at hører Rammstein. Så bare fordi her er kulturarrangementer er det jo ikke ensbetydende med at der er noget som interessere mig.

Jeg taler ret godt kinesisk, læser det til husbehov, og har ok styr på historie og kulturting, men jeg bliver aldrig kineser. Hvis jeg flyttede til USA kunne jeg måske blive amerikaner, eller australier i australien, måske endda tysker i Tyskland, men her i Kina er jeg altid "hende den lille hvide der" jeg vil altid være udlændingen, og kulturelt bliver jeg aldrig kineser, da jeg ikke er vokset op her, og ikke har hele den kulturforståelse som det giver at bo i et land, jeg har ikke kinesisk humour, og synes at kinesisk tv og film er alt for overdrevet, og så er der jo lige cencuren jeg ikke er så glad for.

Jeg har en far, som vist er meget opsat på at jeg ikke går efter laveste fællesnævner og at jeg "opnår noget", og det kan jeg da kun give ham ret i, jeg vil gå efter hvad jeg vil, og det synes jeg også at jeg gør. Men i mine præ-pubertære år kom jeg vist til at sige noget med at jeg ville være verdensborger, og det hænger han mig stadig op på. Men jeg har altså ændret mig en del siden da. Hvor mange har som 10-årige ikke udtalt at de ville være rockstjerne, uden at have en tone i livet, eller prinsesse, og hvor mange af os er det lige som er lige så heldige som Mary..? Jeg siger ikke at det er umuligt, for der er jo folk som bliver rockstjerner og prinsesser, men hvad vi siger vi vil være som 10-årige, er sjældent det samme som vi vil være når vi bliver 18 eller når vi bliver 25; og vi lever jo heldigvis i en verden hvor vi nærmest til enhver tid kan genopfinde os selv.

Så hvad vil jeg sige med denne blog? Jeg ved at jeg ikke kan side foran en pc otte timer om dagen fem dage om ugen, det driver mig til vanvid, jeg vil gerne have et job hvor jeg også kommer ud af kontoret. Jeg tror ikke at jeg vil bo i Kina, eller mange andre asiatiske lande, for dertil skal jeg opgive for mange ting, som jeg sætte for stor pris på; jeg vil gerne finde mig en kæreste, og det er selvfølgelig ikke umuligt at finde mig en som vil flytte verden rundt med mig, men nok svært, og derudover er der stadig vennerne i Danmark, som jeg gerne vil have adgang til uden at skulle flyve 8000km, og alle goderne ved at bo i et veludviklet land som Danmark.* Jeg vil gerne have et job hvor jeg kan have base i Danmark og rejse ud i kortere og længere perioder, så jeg både har goderne ved et fast hjem, men også kommer ud og ser verden, for hvis der er noget jeg har lært de sidste 26 år så er det at verden er stor og mangfoldig. Men jeg har også fundet ud af at den slags udlandsbesøg jeg holder mest af er ferier, for når man arbejder i udlandet, så er man altså lige så træt i weekenden, som man er hjemme i Danmark, og så ryger alle planerne om sightseeing altså i vasken.
Så hvad vil du være Eva Maria? Jeg ved ikke, men jeg har en god ide...

Sidst men ikke mindst vil jeg henlede jeres opmærksom til en fantastisk og lidt overset sang af den nu afdøde, danske reggae-sangerinde Natasja:
Sangen er skrevet om hendes blandede dansk-sudanesiske rødder og hendes facination af den jamaikanske kultur, og hvis jeg havde været lidt mørkere i huden og havde kunnet synge, så kunne det lige så godt have været mig som havde skrevet den sang.

* Jeg skal på ingen måde benægte at Danmark har sine problemer, og jeg mener heller ikke at Danmark er perfekt, men der er væsentligt bedre styr på tingene end der er så mange andre steder i verden. Og vi har det ret godt i Danmark.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...