Artikel om Chongqing

Så er jeg tilbage i Chongqing efter en absolut helt fantastisk ferie i Tibet og Nepal. I løbet af de næste par uger uploader jeg billeder og fortællinger fra turen her på hjemmesiden, en forsmag (på engelsk) findes på min Travelpod.

Men inden jeg går igang med alle de fortællinger, vil jeg lige meddele at min artikel om Chongqing i De Berejstes Klubs medlemsblad Globen fra december nu kan læses online her.

Så går turen til Tibet og Nepal

Så fik jeg endelig min Tibetan Travel Permit, 2 døgn før jeg skulle afsted, hvilket jeg synes var lidt for meget i sidste øjeblik, men bedre sent end aldrig.

Ifølge Kina er Tibet en "selvstyrende region i Kina", men alligevel er et kinesisk visum ikke nok til at komme ind i provinsen. Normalt er det ikke svært at få en Tibetan Travel Permit, det tager et par dage og kræver "blot" at du som udlænding er en del af en grupperejse til Tibet - for udlændinge må ikke rejse alene i Tibet.

Men jeg er ikke i Kina på et turistvisum, men på et service-visum, som er graden under diplomatvisum, hvilket gjorde det meget svært for mig at få min TTP, men det lykkedes.

Så iaften hopper jeg på toget til Tibet, og 44 timer efter skulle jeg gerne stå på stationen i Lhasa. Så spørger nogle måske "Hvorfor flyver du ikke? Det må da gå meget hurtigere og være behageligere" Ja, det er behageligere at flyve til Lhasa, og hurtigere, men det er netop hurtigheden jeg gerne vil undgå, da jeg gerne vil slippe uden om højdesygen, som ofte kommer hvis man stiger hurtigt op i bjergene.

Udover Tibet skal jeg også til Nepal og får til sidst en dag i Guangzhou, hvor jeg boede som barn.

Du kan se ruten her:

Når man kigger på kortet ser det måske lidt åndsvagt ud at jeg før kører nord på, for derefter at køre mod syd-vest, og ja, det er lidt åndsvagt, men det er nu der skinderne ligger, så der er ikke så meget at gøre ved det.

På turen mod Lhasa kommer jeg bl.a. igennem verdens højest beliggende tog station, Tanggula Railway Station, der ligger i 5068m højde.
Fordi toget, også kaldet "Himmeltoget" køre i højderne hvor luften er tynd, er togvognene rent faktisk trykregulerede, og der er oxygenmasker ombord lige som på fly.

Man kan sige rigtig meget både godt og skidt om denne jernbane til Tibet, for den har både bragt udvikling til Tibet, men også invasion af kinesere i Tibet.

Man kan også diskutere Tibets status i uendeligheder, jeg har selv skrevet opgaver om det på universitetet, og læst både kinesisk og vestlig literatur om emnet. Jeg ville personligt ønske at Kina og den tibetanske eksil-regering, nu ikke længere ledet af HH Dalai Lama, i Dharmsala i nord-Indien kunne finde en løsning, der ville kunne gøre alle glade. Men jeg ved også at dét er noget nær umuligt, da Kina ikke vil give slip på Tibet af geopolitiske årsager, bl.a. mineraler i undergrunden, vandresourcer, samt at Tibet er en god buffer-zone til Indien. Så for nu er Tibet en kinesisk provins om jeg kan lide det eller ej.

Jeg ved ikke hvor meget netadgang jeg har mens jeg er afsted, men jeg skal nok uploade billeder og skrive når jeg kommer tilbage til Chongqing igen d. 3. maj.

God Påske,

Knus,
Eva Maria

Gammeldags sydsler

Siden jeg var 10 år gammel og boede i Thailand i 1995  har jeg holdt af korsstingsbroderi; som en del af min håndarbejdsundervisning lærte min mor mig at brodere korssting, og siden da har det været en af de ting jeg har taget med mig verden rundt.

Ja, det kan godt være at det virker lidt gammeldame-agtigt, men det er nu altså hyggeligt at sidde og brodere og se en god film. Og jeg ved heldigvis at jeg ikke er ene om denne hobby, da min veninde Mette fra Studiemad også glædeligt broderer derud af.

Og hvad har korsstingsbroderi så med Kina at gøre kan du spørge? Jo, korsstingsbroderi er ganske populært herude, og der er butikker der bare er dækket med broderisæt.
I den sidste måneds har jeg frekventeret denne slags butikker ret meget da jeg har været ude og købe broderier til min veninde.

Så jeg syntes lige at I skulle se hvordan sådanne kinesiske brodeributikker ser ud. Alle de indrammede billeder der kan ses, er rent faktisk korsstingsbroderier.
Materialerne til korsstingsbroderier er ret billige her i Kina, stof, mønster og tråd til den multifarvede rose koster f.eks. 165RMB/140DKK.

Men jeg vil brodere videre, hav en dejlig søndag.

Mange hilsener,
Eva Maria

At lave mad i en wok

Som mange af Jer nok har hørt mig sige så kan man ikke lave wokmad i de fleste danske køkkener. En wok har en rund bund, så den kan under alle omstændigheder kun bruges på gasblus, men langt de færreste danske blus er kraftige nok til at varme en wok op som den skal. Og nu har jeg endelig fundet noget som kan illustrere hvorfor man ikke kan lave "rigtig" wokmad i de fleste danske køkkener. For lidt mere om teknikken bag wokstegning, tag et kig på dette illustrative billede:

Fra kogebogen: Modernist Cuisine: The Art and Science of Cooking
I begyndelsen af marts så det ud til at foråret var ved at komme til byen, men nu er det blevet kedeligt vejr igen, med kulde og massere af tåge.

Udsigten fra min lejlighed lørdag middag.

Om tre uger går turen så til Tibet og Nepal for mit vedkommende, glæder mig rigtig meget til at få set en del af Kina og Asien som jeg ikke har set før, jeg krydser baer fingre for at jeg ikke får højdesyge, som jeg havde det da jeg var i JiuZhaiGou, hvilket I kan læse mere om her.

Pas godt på Jerselv derhjemme og nyd solen for mig når den viser sig på himlen.

Knus,
Eva Maria

Hyggesnak med Helveg

Som nogen måske har set på min Facebook-side, så har jeg "Hyggesnakket med Helveg". Niels Helveg Petersen var i Chongqing fra d. 8.-10. marts sammen med Folketingets Europaudvalg, som en del af deres studietur til Kina for at lære om landets økonomi og hastige udvikling.

Udover Niels Helveg, deltog Eva Kjer Hansen, Pia Adelsteen, Pia Olsen Dyhr, Anne Grete Holmsgaard, Kim Mortensen, Jørgen Lundsgaard, Naser Khader og Pia Christmas Møller De var herude for at lære om og fra kineserne, ting hvad angår udvikling og økonomi. Udvalget var i Chongqing fra tirsdag kl. 16 til onsdagmorgen kl. 07.30 hvor vi satte dem på flyet til Shanghai. Udvalget var ledsaget af den danske ambassadør Friis Arne Petersen (bagerste række, længst ude til venstre)

Da Udvalget ankom i tirsdags kørte vi med politieskorte til Foreign Affairs Office's bygning her i Chongqing, hvor de skulle til møde med en af de vist nok 10 vice-borgmestre byen har. Derefter blev vi inviteret til velkomstbanket, og så tog vi op til NanShan, hvor dette billede er taget.

Dagen efter skulle vi så på virksomhedsbesøg hos CSIC Haizhuang, som producerer vindmøller (i samarbejde med kk-Qianwei, som er et dansk-kinesisk joint-venture) og siden besøgte vi ChangAn-Ford-Mazda for at se hvordan de producerer biler.

Om aftenen d. 9. marts spiste vi så middag på en opankret båd på Yangtze-floden, sammen med repræsentatner fra tre danske firmaer og kinesiske repræsentanter fra Liang Jiang (Two River) New Development Area, der vil være Chongqings svar på Shanghais Pudong.

Forud for disse meget lange og hektiske dage er gået en frygtelig masse planlægning og koordinering med Ambasaden i Beijing (som havde delegationen før os) og general-konsulatet i Shanghai (som havde delegationen efter osDa dette nu var min 5. delegation, og deraf min 3. politiske delegation fik jeg lov at klare al planlægningen selv, samt at knævre i telefon med en masse kinesere der kun kunne tale kinesisk. Det var hårdt, men sjovt og lærerigt, og mit kinesisk er blevet mærkbart bedre.

Det giver også en dejlig yes!-følelse når man kan stå og oversætte miljøteknisk kinesisk for COWIs business development manager, så han kan få et møde med en high-ranking kineser.

Men nu er jeg også klar til at holde weekend!

Pas godt på jer selv.

Knus,
Eva Maria

Hvorfor jeg ikke kan lide kinesermad

Ofte er jeg blevet spurgt om jeg får mig noget lækker kinesermad, nu hvor jeg bor i Kina, mit svar er altid et rungende "NEJ!" - men hvorfor nu det?
Når jeg kommer hjem til sommer har jeg boet ca. 6 år i Kina, og når jeg snakker med andre expats herude virker det til at man skal være overordentligt madglad for at kunne lide kinesermad i mere end 1 år, så bliver man simpelthen træt af det. Og det er jeg så godt og grundigt. Kogt skildpadde i egen, chilikrydret sauce, serveret til Chongqing Foreign Affairs Office's Kinesiske Nytårsfest.
Så her er en liste over hvorfor jeg ikke kan lide kinesermad:

• Der er for meget olie i maden, også når den ikke er friturestegt
  
• Der er for lidt kød i maden
  
• Og når der endelig er kød i maden er den fuld af knogler, brusk, fedtklumper og skind


• Kineserne har stadig i forkærlighed for "by products", altså øre, tryner, næb, hoveder, organer, hjerner, mavesække, peniser, fuglereder, osv. og det kan jeg bare ikke får mig selv til at spise

Kød "by-product"-sælger på det lokale vådmarked

• Næsten alle retter kommer i en (oliefyldt) sovs, som gør det komplet umuligt at se hvad man spiser eller smage hvad det egentligt er (hvorfor det er lidt for let at komme til at spise ovennævte by products)


• Kina har en elendig fødevaresikkerhed, flere husker nok mælkepulverskandalen fra forrig år, og nu er det lige kommet frem at der er cadmium og andre tungmetaller i 40% af den ris der sælges


• Man bliver træt af "the Chinese way" - for godt nok er der mange forskellige retter på menukortet, men ideen bag dem alle er ens og de er ofte tilberedt på samme måde. Hvor vi i Europa den ene dag kan spise spansk paella, den næste en indisk karry, den næste en hamburger, den næste frikadeller med brun sovs, osv., så er normen herude at man spiser kinesisk hver dag.


• Ja, det kinesiske køkken ER verdenskendt (ikke at jeg fatter hvorfor), men det køkken der ofte roses er ikke det "kinesisk", men det "kantonesiske", altså den provins der ligger udenomkring Hong Kong, hvor der er meget større variation i tilberedningen og maden ikke er lige så olietung.


• Derudover er jeg jo ikke til stærk mad, hvilket er noget af en udfordring, da Sichuan-provinsen er kendt for sin meget stærke mad, og Chongqing, der tidligere var en del af Sichuan, var kendt for at servere den stærkeste mad i Sichuan.


• De kinesiske madvaner kan man vende sig til, skønt hosten, harken, spytten og rygning under måltidet ikke er hvad jeg foretrækker

Ris hver dag, tre gange om dagen bliver jeg altså træt af.

Diverse tørrede kød produkter i Carrefour (international supermarkedskæde)

Der er nogle få gode ting at sige om kinesermad her i Kina:

• Maden lynsteges, oftest i en wok, ved så høje temperaturer at langt de fleste sygdomsfremkaldende bakterier mv. dræbes.


• Kineserne bruger mange grøntsager i deres mad.


• Efter et kinesisk måltid serveres der ofte frugt

Jeg er generelt eventyrlysten, men ikke så meget når det kommer til mad. Jeg kan lide mad jeg kan se hvad er, og mad som ikke sejler i olie. Af de asiatiske køkkener har jeg smagt og kunnet lide det vietnamesiske, thailandske, indonesiske og singaporeanske køkken, det kinesiske vil jeg helst bare glemme. (Ja, jeg kan også godt lide sushi, men det er jo kun en lille del af det japanske køkken, som jeg ellers ikke kender)

Og hvad jeg har oplevet af kineserrestauranter i Danmark, så er det kinesermad med et twist; der er ikke knogler mv. i køden, der er meget mere kød pr. ret end i Kina, der bliver ikke brugt by-products og man har en ide om hvad man spiser.

I må have en rigtig god weekend.

Mange hilsener,
Eva Maria

Så siger kalenderen forår

Siden jeg kom tilbage fra Danmark i januar, har der været gang i den her på Konsulatet.
Fra d. 19. til d. 21. januar havde vi besøg af den danske ambassadør til Kina Friis Arne Petersen, der tiltrådte posten i september 2010, efter at have været dansk ambassadør i USA i nogle år.

Det virker som om at han er vellidt af kineserne, og er god til at begå sig diplomatisk. Fra venstre mod højre: Senior Commercial Officer Dean Chen (Chongqing), Konsul Hans Halskov (Chongqing), Ambassadør Friis Arne Petersen (Beijing), praktikant Jacob (Chongqing), ambassadesekretær Søren Bindesbøll (Beijing) og mig

Mens ambassadøren var i Chongqing afholdte Konsulatet også to seminare, et om vand og et om vind; af uransagelige årsager har Kinas regering nemlig valgt at lægge det nationale forskningscenter for havvindmøller i Chongqing, omkring 2000km fra havet...
Jeg havde ikke noget med vindseminaret at gøre, men var med til at afvikle vandseminaret, samt tage deltagere fra danske vandvirksomheder (Danfoss, Grundfos, COWI, AVK, VCS Denmark, Alectia og DHI) med ud at se nogle kinesiske vandfaciliteter.

Billedet her er fra Sha Ping Ba Water Plant, og viser en pumpebrønd, der er ca. 5 etager dyb.

Det er blevet lidt varmere i vejret her i Chongqing, jeg har bl.a. kunnet smide de lange underbukser, kalenderen siger at vi er i marts, og dermed foråret, men når jeg kigger ud af vinduet tænker jeg nu altså ikke forår. Her er gråt og tåget, som der har været siden november.

Udsigten over det centrale Chongqing taget fra Konsulatet på 31. etage.

I næste uge bliver der travlt her på kontoret, da vi får besøg af Folketingets Europa-udvalg, som bl.a. tæller Eva Kjer Hansen, Niels Helveg, Naser Khader, Pia Christmas Møller og flere andre, samtidig kommer ambassadøren på besøg igen, så det hele skal helst bare køre.

Lige nu er Konsulen i Danmark og afholder praktikantsamtaler, så inden længe skal jeg igang med at ansætte min efterfølger.

Pas godt på jer selv,

Eva Maria