En tur til farvelade land

I sidste weekend var jeg på min første lille mini-ferie mens jeg har boet her i Chongqing; turen gik til Jiu Zhai Gou og Huang Long, der begge ligger i den nordlige del af Sichuan-provinsen.

Jacob, den anden praktikant var i Jiu Zhai Gou i begyndelsen af oktober og fortalte at farverne kun lige var begyndt at skifte, så man nok skulle vente et par uger. Så i weekenden fra d. 22. til 24. oktober tog jeg derop.
At tage til Jiu Zhai Gou fra Chongqing er ganske let, det tager en time med fly. Det der tager lang tid er den to timer lange tur i taxa (100RMB pr. person) fra lufthavnen og hen til byen.

Jiu Zhai Gou ligger i ca. 3500 meters højde, hvilket jeg ikke umiddelbart kunne mærke, men i løbet af lørdagen fik at mærke. Jeg fik højdesyge med ekstrem hovedpine, søvnbesvær, kvalme og ondt i maven, slet ikke sjovt. Desværre/heldigvis begyndte det væreste først da jeg stod på toppen af det sidste bjerg om søndagen, og når man står der er der jo kun en vej ned...
Hvis nogen skulle overveje en tur i højderne, tjek da lige dette link først, det er fra netdokor.dk

Et besøg i Jiu Zhai Gou er egentligt to besøg, den ene dag besøger man den store Jiu Zhai Gou park og den anden dag besøger man den mindre Huang Long park.
Der er kun 90km imellem de to parker, men det tager 3 timer i bus, da man bl.a. skal krydse et 4000m højt bjergpas.

Så lørdag gik turen til Jiu Zhai Gou, jeg kom lidt sent ud, da jeg havde ret ondt i hovedet, men det viste sig at være en fordel, da jeg så hele tiden tog bussen i den modsatte retning af alle de kinesiske turister, og således for det meste kunne få stederne for mig selv.
Jiu Zhai Gou er så stort at man har indført et system af busser der kører rundt inde i parken, og da det jo er en nationalpark kører disse busser naturligvis på gas, så de forurener så lidt som muligt.

Det meste af tiden jeg var i Jiu Zhai Gou rendte jeg bare rundt og måbede, det var vildt flot; træerne stod i de flotteste efterårsfarver, i gul, orange, rød og brun, og gletchersmeltevandet i de mange små søer var den mest usandsynlige klare turkise farve.

Og mens jeg rendte rundt derude i naturen var der flere ting der slog mig; hvor dufter en fyrskov dog godt! Nu har jeg snart boet her i Chongqing i 3½ måned, og jeg er blevet vandt til den evindelige larm og lugt af udstødning.
Så en tur ud i en stille og ren skov, var som balsam for min næse, mine ører, mine lunger og selvfølgelig også mine øjne.

I Danmark boede jeg knap 18 år i Ny Hammersholt, en lille by uden for Hillerød, og tog her lugten af natur (og lugten af gylle, på den tid af året) for givet, men efter måneder i et bymiljø var lugten af fyr og natur skøn og ganske overvældende.

Jeg besøgte flere steder i Jiu Zhai Gou, brugte omkring 5 timer på at gå rundt, nyde naturen og tage billeder.

Søndag skulle jeg så tidligt op, meget tidligt efter min definition, 05.30 er et glimrende tidspunkt at gå i seng efter en god fest, men det er ikke morgen i min bog, men ud af sengen kom jeg, og med en madpakke under armen gik turen ned til busstationen hvor jeg skulle købe min billet til Huang Long inden de fik udsolgt.

Både Huang Long og Jiu Zhai Gou ligger i det nordlige Sichuan, hvorfor mange af de lokale ikke er af den kinesiske Han-etnicitet, men div. minoriteter, bl.a. en del tibetanere
Heldigvis ligger begge parker så langt væk fra alt, at antallet af turister ikke er overvældende, ja, der er mange men områderne er store så man tænker ikke så meget over det.

Søndag var vi fremme i Huang Long kl. 10, og kl. 15, kørte bussen igen, så da skulle vi være nede.
I Jiu Zhai Gou havde jeg haft solskin, det havde jeg desværre ikke i Huang Long, tågen blev ved med at hænge om vores øre, men det var nu alligevel ret smukt. Mange af dem jeg har snakket med kan bedst lide Huang Long, da det er mindre, og mere kompakt, men jeg kan bedst lide Jiu Zhai Gou.

Fra toppen hvor man bliver sat af gondolen, går man igennem en flot skov, indtil man kommer hen til de turkise vandfald der er Huang Longs varemærke, men i tågen var de ikke så farvestrålende som de kunne være, desværre...Det hele foregik på trapper, trappegang i 3500 meters højde, det kan mærkes. Faktisk blev der solgt ilt på flaske hist og her, men det var lidt over-kill i mine øjne.
Både Huang Long og Jiu Zhai Gou er på UNESCOs liste over bevaringsværdige biosfærer, men det så ud som om at Huang Long ikke havde det så godt, mange vandfald var udtørrede.

Jeg var nede på parkeringspladsen igen allerede kl. 14, jeg havde knaldende ondt i hovedet og var meget opsat på ikke at misse min bus, da jeg så risikerede at misse min næste bus, og så at misse mit fly.
Men jeg nåede alle mine transportmidler, dog var flyet forsinket, da det lige pludselig begyndte at sne i Jiu Zhai Gou lufthavn, så jeg har fået set årets første sne:-) Alle mine billeder fra denne tur, samt andre ture, kan ses i mit webalbum her