onsdag den 10. november 2010

Mit indlæg i EksportFokus

Udenrigsministeriet - Eksportrådet udgiver nogle gange om året deres blad Eksportfokus. I oktober udgaven af bladet er der et indlæg fra Vestkina, skrevet af mig:-)

Indlæget kan også læses på EksportFokus' hjemmeside

Business og patriotisme

I den sidste uges tid har Konsulen været i Danmark og møde med kunder, så Jacob og jeg har måtte "klare ærterne" her på konsulatet.
Derfor har jeg deltaget i "Chongqing - Guang'An (Sichuan) Business Cooperation Forum" fra torsdag d. 4. til fredag d. 5. november, med alt betalt.

Jeg vidste faktisk ikke at jeg skulle afsted før jeg blev ringet op af arrangørerne, som lige ville tjekke at jeg nu stadig deltog - og det gjorde jeg da; selvom jeg ikke rigtigt vidste hvad der skulle ske, da alle oplysninger var kommet på kinesisk, og jeg altså ikke er den bedste til at læse business-kinesisk...

Men efter frokost d. 4. november gik turen så mod Guang'An, som teknisk set ligger i en anden provins end Chongqing, men som føler sig mere knyttet til Chongqing end Sichuan, hvor de ligger.

Vi kørte afsted i to overfyldte touristbusser med tvivlsom støddæmpning, var en overgang i tvivl om min computer ville overleve eller om jeg ville have en pose ral når jeg åbnede tasken, den overlevede heldigvis.

Fremme i Guang'An så vi et par pløjemarker som en gang skal være industriparker, inden vi blev kørt til hotellet, hvor vi lige kunne flade end halv times tid, inden vi skulle mødes med byens spidser til middag.

Jeg er praktikant, på mit visitkort står der "Commercial Advisor", men når jeg er ude og repræsentere bliver jeg behandlet som diplomat, jeg havde således to tolke hele torsdag, og om aftenen sad jeg ved hovedbordet til middagen, sammen med borgmesteren, vice-borgmestre og vigtigst af alt Guang'Ans Partisekretær - det er nogle gange lidt surrealistisk.

Fredag stod den så på det egentlige business-forum, med taler og mingling, desværre var de tilstedeværende kinesere kun interesseret i at finde investore, og den eneste der ville købe noget, ville købe hvede af mig; det sælger jeg altså ikke lige...

Om eftermiddagen var vi så ude og se det sted hvor Deng Xiao Ping voksede op, meget kinesisk og meget kedeligt.
I Kina har man et ord for patriotisk-kommunistisk tourisme - Rød Turisme, og på den Røde Turistrute er Guang'An åbenbart et meget vigtigt sted.
Men så spændende synes jeg altså heller ikke at DXPs forstørrelsesglas eller hans tekrus er...

Fredag eftermiddag var vi så tilbage i Chongqing, hvor forureningen hang tungt så jeg fik kvalme af at være udenfor - jeg savner den rene luft hjemme i DK.

Lørdag stod den på afslapning, men søndag var det igen på med repræsentationshatten, da konsulatet var blevet bedt om at deltage i "Chongqing's Fourth Annual Celebration of Migrant Workers", Jacob og jeg havde prøvet at få den anden til at deltage, da ingen af os havde lyst til at skulle sidde og høre på taler kl. 9.30 søndag morgen, desværre vandt Jacob debatten med argumentet om at der ikke var tolkning, at han ikke taler kinesisk, hvorfor det var den kinesisktalende praktikant som burde tage afsted.

Og da jeg først var kommet afsted og sad der på anden række sammen med to generalkonsuler og to vice-konsuler, og så et ekstrem patriotisk show, så var det egentligt ret underholdende.

Der var taler, sange, danse og digtlæsninger, alt samme så ekstremt patriotisk at det virkede som en karikatur, men kineserne mente det skam ganske seriøst, hvorfor man også kunne se et par hvide mennesker på anden række side og kigge ned i skødet med et smil om munden.
Det var lige så kitchet som man ser på plakater!

Migrantarbejderne gør utvivlsomt et godt stykke arbejde, men i nat havde jeg lyst til at begå mord, da bygningen ved siden af min blev revet ned, med gravko, hele natten...og min nabo brugte slagboremaskine indtil lidt før midnat...

Vil prøve at se om jeg kan få mig en lur på mit skrivebord.

Hav en dejlig dag, og nyd stilheden og den rene luft.

Eva Maria


tirsdag den 2. november 2010

En tur til farvelade land

I sidste weekend var jeg på min første lille mini-ferie mens jeg har boet her i Chongqing; turen gik til Jiu Zhai Gou og Huang Long, der begge ligger i den nordlige del af Sichuan-provinsen.

Jacob, den anden praktikant var i Jiu Zhai Gou i begyndelsen af oktober og fortalte at farverne kun lige var begyndt at skifte, så man nok skulle vente et par uger. Så i weekenden fra d. 22. til 24. oktober tog jeg derop.
At tage til Jiu Zhai Gou fra Chongqing er ganske let, det tager en time med fly. Det der tager lang tid er den to timer lange tur i taxa (100RMB pr. person) fra lufthavnen og hen til byen.

Jiu Zhai Gou ligger i ca. 3500 meters højde, hvilket jeg ikke umiddelbart kunne mærke, men i løbet af lørdagen fik at mærke. Jeg fik højdesyge med ekstrem hovedpine, søvnbesvær, kvalme og ondt i maven, slet ikke sjovt. Desværre/heldigvis begyndte det væreste først da jeg stod på toppen af det sidste bjerg om søndagen, og når man står der er der jo kun en vej ned...
Hvis nogen skulle overveje en tur i højderne, tjek da lige dette link først, det er fra netdokor.dk

Et besøg i Jiu Zhai Gou er egentligt to besøg, den ene dag besøger man den store Jiu Zhai Gou park og den anden dag besøger man den mindre Huang Long park.
Der er kun 90km imellem de to parker, men det tager 3 timer i bus, da man bl.a. skal krydse et 4000m højt bjergpas.

Så lørdag gik turen til Jiu Zhai Gou, jeg kom lidt sent ud, da jeg havde ret ondt i hovedet, men det viste sig at være en fordel, da jeg så hele tiden tog bussen i den modsatte retning af alle de kinesiske turister, og således for det meste kunne få stederne for mig selv.
Jiu Zhai Gou er så stort at man har indført et system af busser der kører rundt inde i parken, og da det jo er en nationalpark kører disse busser naturligvis på gas, så de forurener så lidt som muligt.

Det meste af tiden jeg var i Jiu Zhai Gou rendte jeg bare rundt og måbede, det var vildt flot; træerne stod i de flotteste efterårsfarver, i gul, orange, rød og brun, og gletchersmeltevandet i de mange små søer var den mest usandsynlige klare turkise farve.

Og mens jeg rendte rundt derude i naturen var der flere ting der slog mig; hvor dufter en fyrskov dog godt! Nu har jeg snart boet her i Chongqing i 3½ måned, og jeg er blevet vandt til den evindelige larm og lugt af udstødning.
Så en tur ud i en stille og ren skov, var som balsam for min næse, mine ører, mine lunger og selvfølgelig også mine øjne.

I Danmark boede jeg knap 18 år i Ny Hammersholt, en lille by uden for Hillerød, og tog her lugten af natur (og lugten af gylle, på den tid af året) for givet, men efter måneder i et bymiljø var lugten af fyr og natur skøn og ganske overvældende.

Jeg besøgte flere steder i Jiu Zhai Gou, brugte omkring 5 timer på at gå rundt, nyde naturen og tage billeder.

Søndag skulle jeg så tidligt op, meget tidligt efter min definition, 05.30 er et glimrende tidspunkt at gå i seng efter en god fest, men det er ikke morgen i min bog, men ud af sengen kom jeg, og med en madpakke under armen gik turen ned til busstationen hvor jeg skulle købe min billet til Huang Long inden de fik udsolgt.

Både Huang Long og Jiu Zhai Gou ligger i det nordlige Sichuan, hvorfor mange af de lokale ikke er af den kinesiske Han-etnicitet, men div. minoriteter, bl.a. en del tibetanere
Heldigvis ligger begge parker så langt væk fra alt, at antallet af turister ikke er overvældende, ja, der er mange men områderne er store så man tænker ikke så meget over det.

Søndag var vi fremme i Huang Long kl. 10, og kl. 15, kørte bussen igen, så da skulle vi være nede.
I Jiu Zhai Gou havde jeg haft solskin, det havde jeg desværre ikke i Huang Long, tågen blev ved med at hænge om vores øre, men det var nu alligevel ret smukt. Mange af dem jeg har snakket med kan bedst lide Huang Long, da det er mindre, og mere kompakt, men jeg kan bedst lide Jiu Zhai Gou.

Fra toppen hvor man bliver sat af gondolen, går man igennem en flot skov, indtil man kommer hen til de turkise vandfald der er Huang Longs varemærke, men i tågen var de ikke så farvestrålende som de kunne være, desværre...Det hele foregik på trapper, trappegang i 3500 meters højde, det kan mærkes. Faktisk blev der solgt ilt på flaske hist og her, men det var lidt over-kill i mine øjne.
Både Huang Long og Jiu Zhai Gou er på UNESCOs liste over bevaringsværdige biosfærer, men det så ud som om at Huang Long ikke havde det så godt, mange vandfald var udtørrede.

Jeg var nede på parkeringspladsen igen allerede kl. 14, jeg havde knaldende ondt i hovedet og var meget opsat på ikke at misse min bus, da jeg så risikerede at misse min næste bus, og så at misse mit fly.
Men jeg nåede alle mine transportmidler, dog var flyet forsinket, da det lige pludselig begyndte at sne i Jiu Zhai Gou lufthavn, så jeg har fået set årets første sne:-) Alle mine billeder fra denne tur, samt andre ture, kan ses i mit webalbum her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...