søndag den 12. juli 2009

Solbærsyltetøj

Sidste sommer var der rigtig mange solbær i mine forældres have, de blev møjsommeligt plukket, skyllet, pillet, vejet og frosset.

Og dernede i bunden af fryseren har de så ligget det sidste år, indtil der blev ryddet op.

Til portionen jeg har kogt idag brugte jeg 500 gram bær, 5 dl syltesukker og 2 spsk. appelsinsaft.

Marmelade er ganske let at lave; bland, kog, hæld på glas.

Held og lykke,

Eva Maria

Tærtebagning del 3: Solbærgelé

Da jeg kogte solbærene til tærten blev der noget væske i overskud.

Men istedet for at smide denne kraftfulde væske ud, kogte jeg den op med syltesukker, og fik en flot solbærgelé ud af det.

Og sådan kan man jo spare i disse krisetider.

Hilsen

Eva Maria

Tærtebagning del 2: Solbærtærte

Så kom fyldet i. I dette tilfælde solbær fra mine forældres have.

Bærene har lige fået et lille opkog med syltesukker så massen geléterer let når den køler ned.

Serveres med flødeskum eller creme fraiche.

Bon appetit,

Eva Maria

Tærtebagning del 1: Tærtebunden

Tærter er dejlige, men de skal være sprøde. Det kan dog være lidt svært at bibeholde sprødheden, når man hælder nogle af årstidens bær i tærtebunden.

Derfor beklæder jeg næsten altid mine tærtebunde med chokolade, som så størkner og "forsegler" bunden, så den ikke bliver blød når bærmassen hældes i.

God søndag

Eva Maria
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...