onsdag den 15. december 2010

Nu slipper I heller ikke for mig i papirform

Eller hvordan skal jeg udtrykke det - forleden dag kom pdf-versionen af mit institutblad SLYNG endelig på nettet; hvorfor i nu kan læse min artikel om sommerskoleopholdet ved National University of Singapore her.

Mit skriv er at finde på side 17.

I korte træk handler artiklen om hvad jeg lærte og oplevede da jeg var på sommerskole i Singapore fra d. 17. juni til d. 24. juli. Artiklen handler om hvordan undervisningen var tilrettelagt, hvordan tingene foregik praktisk, og skulle gerne friste andre studerende til at tage på sommerskole i 2011, hvilket jeg da også kun kan anbefale, da det var det bedste studiemiljø jeg nogensinde har oplevet.

Skulle denne artikel om sommerskolen ikke være nok, eller skulle du bare have lyst til at se flere billeder, kig da forbi min Travelpod.

Pas godt på Jer selv, og glædelig Jul.

Hilsen,
Eva Maria

onsdag den 8. december 2010

Der er dage...

Der er dage...som er sjovere end andre herude. Ja, jeg oplever en masse, og ja, jeg får lært en masse som praktikant her i Chongqing, men der er ting som driver mig til vanvid, fra tid til anden, eksempler på dette kan være at:
  • Man står i kø i supermarkedet og hører lyden af en som er ved at blive syg bagved en, og tror at der er en eller anden som skal til at kaste op, men nej, han er bare ved at gøre klar til at spytte.
  • Lorten på gaden som man ikke ved om er fra en hund eller fra en af de mange babyer der tumler rundt i "split pants", da det da er meget lettere at børnene bare skider på gaden end man giver dem en ble på.
  • Faktumet at en voksen kinesisk mands gangtempo er langsomere end Fru Hansen på 98, med gangstativ, samtidig slingre han så så meget at man skulle tro at han altid var på vej hjem fra Julefrokost.
  • Rygning er ok, alle steder og på alle tidspunkter! PUNKTUM, og skal vi ikke tage en smøg nu vi er igang?
  • Og når vi nu er igang med røgen kunne det være at man skulle begynde, så ville man da få lidt godt ud af al den passivrygning der er i Kina, plus det faktum at luften i de fleste af Kinas byer er så ringe at den er direkte sundhedsskadelig.
  • Kinesere behøves faktisk ikke mobiltelefoner, for der findes ikke noget der hedder "at tale i telefon" i Kina, det er "at RÅBE i telefon" - og 8 mand i en elevator mandag morgen med hver sin telefon er en oplevelse...
  • Genbruges olie, åbenbart ser kineserne ikke noget forkert i at genbruge olie, og her mener jeg ikke at stege æggene i baconfedten, men at åbne brønddæksler nær hoteller og restauranter og fiske væsken, blandet med al mulig anden *lort*, op for derefter at "si" væsken kemisk, ikke nok med at dette er usigeklamt, så er det ikke ulovligt, men tilgengæld kræftfremkaldende. Skulle du være masochistisk nok anlagt, kan du se billeder af denne slags olieprocesser her
  • Kina synes at services som Facebook, Blogger og youtube er farlige, så de er da blokkeret af The Great Firewall of China.
  • Den evindelige krig om vinduet, og her mener jeg ikke hvem der sidder tættest på vinduet, men om det er åbent eller lukket. Kineserene mener at vinduet altid skal være åbent for at lufte ud - men hvad er pointen med at lufte ud, når man bor i en by, hvor luften er så ringe, at man ikke får "bedre" luft ind, end den man allerede har? Men i stedet bare lukker varmen ud?
  • Manglen på isolering og varme i bygninger syd for floden. Af uransagelige årsager kan man her ikke se pointen med at isolere huse, for der er jo varmt om sommeren...ja, men her er vandkoldt om vinteren og ingen varme, så hvis vi nu var smarte isolerede vi alle bygninger så de kunne holde på kulden om sommeren og holde på varmen om vinteren...men nej, hvorfor være så smarte.
  • Der nok er større sandsynlighed for at blive kørt ned for grønt lys end for rødt lys...

Så fik jeg vist lige det værste ud, men der kommer nok en svada som denne igen på et andet tidspunkt, lige nu glæder jeg mig bare mest til at jeg skal hjem på juleferie:o)

Glædelige julehilsener,
Eva Maria

onsdag den 10. november 2010

Mit indlæg i EksportFokus

Udenrigsministeriet - Eksportrådet udgiver nogle gange om året deres blad Eksportfokus. I oktober udgaven af bladet er der et indlæg fra Vestkina, skrevet af mig:-)

Indlæget kan også læses på EksportFokus' hjemmeside

Business og patriotisme

I den sidste uges tid har Konsulen været i Danmark og møde med kunder, så Jacob og jeg har måtte "klare ærterne" her på konsulatet.
Derfor har jeg deltaget i "Chongqing - Guang'An (Sichuan) Business Cooperation Forum" fra torsdag d. 4. til fredag d. 5. november, med alt betalt.

Jeg vidste faktisk ikke at jeg skulle afsted før jeg blev ringet op af arrangørerne, som lige ville tjekke at jeg nu stadig deltog - og det gjorde jeg da; selvom jeg ikke rigtigt vidste hvad der skulle ske, da alle oplysninger var kommet på kinesisk, og jeg altså ikke er den bedste til at læse business-kinesisk...

Men efter frokost d. 4. november gik turen så mod Guang'An, som teknisk set ligger i en anden provins end Chongqing, men som føler sig mere knyttet til Chongqing end Sichuan, hvor de ligger.

Vi kørte afsted i to overfyldte touristbusser med tvivlsom støddæmpning, var en overgang i tvivl om min computer ville overleve eller om jeg ville have en pose ral når jeg åbnede tasken, den overlevede heldigvis.

Fremme i Guang'An så vi et par pløjemarker som en gang skal være industriparker, inden vi blev kørt til hotellet, hvor vi lige kunne flade end halv times tid, inden vi skulle mødes med byens spidser til middag.

Jeg er praktikant, på mit visitkort står der "Commercial Advisor", men når jeg er ude og repræsentere bliver jeg behandlet som diplomat, jeg havde således to tolke hele torsdag, og om aftenen sad jeg ved hovedbordet til middagen, sammen med borgmesteren, vice-borgmestre og vigtigst af alt Guang'Ans Partisekretær - det er nogle gange lidt surrealistisk.

Fredag stod den så på det egentlige business-forum, med taler og mingling, desværre var de tilstedeværende kinesere kun interesseret i at finde investore, og den eneste der ville købe noget, ville købe hvede af mig; det sælger jeg altså ikke lige...

Om eftermiddagen var vi så ude og se det sted hvor Deng Xiao Ping voksede op, meget kinesisk og meget kedeligt.
I Kina har man et ord for patriotisk-kommunistisk tourisme - Rød Turisme, og på den Røde Turistrute er Guang'An åbenbart et meget vigtigt sted.
Men så spændende synes jeg altså heller ikke at DXPs forstørrelsesglas eller hans tekrus er...

Fredag eftermiddag var vi så tilbage i Chongqing, hvor forureningen hang tungt så jeg fik kvalme af at være udenfor - jeg savner den rene luft hjemme i DK.

Lørdag stod den på afslapning, men søndag var det igen på med repræsentationshatten, da konsulatet var blevet bedt om at deltage i "Chongqing's Fourth Annual Celebration of Migrant Workers", Jacob og jeg havde prøvet at få den anden til at deltage, da ingen af os havde lyst til at skulle sidde og høre på taler kl. 9.30 søndag morgen, desværre vandt Jacob debatten med argumentet om at der ikke var tolkning, at han ikke taler kinesisk, hvorfor det var den kinesisktalende praktikant som burde tage afsted.

Og da jeg først var kommet afsted og sad der på anden række sammen med to generalkonsuler og to vice-konsuler, og så et ekstrem patriotisk show, så var det egentligt ret underholdende.

Der var taler, sange, danse og digtlæsninger, alt samme så ekstremt patriotisk at det virkede som en karikatur, men kineserne mente det skam ganske seriøst, hvorfor man også kunne se et par hvide mennesker på anden række side og kigge ned i skødet med et smil om munden.
Det var lige så kitchet som man ser på plakater!

Migrantarbejderne gør utvivlsomt et godt stykke arbejde, men i nat havde jeg lyst til at begå mord, da bygningen ved siden af min blev revet ned, med gravko, hele natten...og min nabo brugte slagboremaskine indtil lidt før midnat...

Vil prøve at se om jeg kan få mig en lur på mit skrivebord.

Hav en dejlig dag, og nyd stilheden og den rene luft.

Eva Maria


tirsdag den 2. november 2010

En tur til farvelade land

I sidste weekend var jeg på min første lille mini-ferie mens jeg har boet her i Chongqing; turen gik til Jiu Zhai Gou og Huang Long, der begge ligger i den nordlige del af Sichuan-provinsen.

Jacob, den anden praktikant var i Jiu Zhai Gou i begyndelsen af oktober og fortalte at farverne kun lige var begyndt at skifte, så man nok skulle vente et par uger. Så i weekenden fra d. 22. til 24. oktober tog jeg derop.
At tage til Jiu Zhai Gou fra Chongqing er ganske let, det tager en time med fly. Det der tager lang tid er den to timer lange tur i taxa (100RMB pr. person) fra lufthavnen og hen til byen.

Jiu Zhai Gou ligger i ca. 3500 meters højde, hvilket jeg ikke umiddelbart kunne mærke, men i løbet af lørdagen fik at mærke. Jeg fik højdesyge med ekstrem hovedpine, søvnbesvær, kvalme og ondt i maven, slet ikke sjovt. Desværre/heldigvis begyndte det væreste først da jeg stod på toppen af det sidste bjerg om søndagen, og når man står der er der jo kun en vej ned...
Hvis nogen skulle overveje en tur i højderne, tjek da lige dette link først, det er fra netdokor.dk

Et besøg i Jiu Zhai Gou er egentligt to besøg, den ene dag besøger man den store Jiu Zhai Gou park og den anden dag besøger man den mindre Huang Long park.
Der er kun 90km imellem de to parker, men det tager 3 timer i bus, da man bl.a. skal krydse et 4000m højt bjergpas.

Så lørdag gik turen til Jiu Zhai Gou, jeg kom lidt sent ud, da jeg havde ret ondt i hovedet, men det viste sig at være en fordel, da jeg så hele tiden tog bussen i den modsatte retning af alle de kinesiske turister, og således for det meste kunne få stederne for mig selv.
Jiu Zhai Gou er så stort at man har indført et system af busser der kører rundt inde i parken, og da det jo er en nationalpark kører disse busser naturligvis på gas, så de forurener så lidt som muligt.

Det meste af tiden jeg var i Jiu Zhai Gou rendte jeg bare rundt og måbede, det var vildt flot; træerne stod i de flotteste efterårsfarver, i gul, orange, rød og brun, og gletchersmeltevandet i de mange små søer var den mest usandsynlige klare turkise farve.

Og mens jeg rendte rundt derude i naturen var der flere ting der slog mig; hvor dufter en fyrskov dog godt! Nu har jeg snart boet her i Chongqing i 3½ måned, og jeg er blevet vandt til den evindelige larm og lugt af udstødning.
Så en tur ud i en stille og ren skov, var som balsam for min næse, mine ører, mine lunger og selvfølgelig også mine øjne.

I Danmark boede jeg knap 18 år i Ny Hammersholt, en lille by uden for Hillerød, og tog her lugten af natur (og lugten af gylle, på den tid af året) for givet, men efter måneder i et bymiljø var lugten af fyr og natur skøn og ganske overvældende.

Jeg besøgte flere steder i Jiu Zhai Gou, brugte omkring 5 timer på at gå rundt, nyde naturen og tage billeder.

Søndag skulle jeg så tidligt op, meget tidligt efter min definition, 05.30 er et glimrende tidspunkt at gå i seng efter en god fest, men det er ikke morgen i min bog, men ud af sengen kom jeg, og med en madpakke under armen gik turen ned til busstationen hvor jeg skulle købe min billet til Huang Long inden de fik udsolgt.

Både Huang Long og Jiu Zhai Gou ligger i det nordlige Sichuan, hvorfor mange af de lokale ikke er af den kinesiske Han-etnicitet, men div. minoriteter, bl.a. en del tibetanere
Heldigvis ligger begge parker så langt væk fra alt, at antallet af turister ikke er overvældende, ja, der er mange men områderne er store så man tænker ikke så meget over det.

Søndag var vi fremme i Huang Long kl. 10, og kl. 15, kørte bussen igen, så da skulle vi være nede.
I Jiu Zhai Gou havde jeg haft solskin, det havde jeg desværre ikke i Huang Long, tågen blev ved med at hænge om vores øre, men det var nu alligevel ret smukt. Mange af dem jeg har snakket med kan bedst lide Huang Long, da det er mindre, og mere kompakt, men jeg kan bedst lide Jiu Zhai Gou.

Fra toppen hvor man bliver sat af gondolen, går man igennem en flot skov, indtil man kommer hen til de turkise vandfald der er Huang Longs varemærke, men i tågen var de ikke så farvestrålende som de kunne være, desværre...Det hele foregik på trapper, trappegang i 3500 meters højde, det kan mærkes. Faktisk blev der solgt ilt på flaske hist og her, men det var lidt over-kill i mine øjne.
Både Huang Long og Jiu Zhai Gou er på UNESCOs liste over bevaringsværdige biosfærer, men det så ud som om at Huang Long ikke havde det så godt, mange vandfald var udtørrede.

Jeg var nede på parkeringspladsen igen allerede kl. 14, jeg havde knaldende ondt i hovedet og var meget opsat på ikke at misse min bus, da jeg så risikerede at misse min næste bus, og så at misse mit fly.
Men jeg nåede alle mine transportmidler, dog var flyet forsinket, da det lige pludselig begyndte at sne i Jiu Zhai Gou lufthavn, så jeg har fået set årets første sne:-) Alle mine billeder fra denne tur, samt andre ture, kan ses i mit webalbum her

fredag den 22. oktober 2010

Hvad er det der Expo egentligt for noget?

Jeg ved ikke hvordan det er hjemme i Danmark, men jeg kan ikke gå på arbejde uden at høre ordene "Shanghai Expo" min. én gang - nu er jeg måske også ekstra udsat fordi jeg har to klassekammerater, der arbejder på den danske pavillion, praktikanten der var i Chongqing før mig blev flyttet til Shanghai fordi de havde brug for hende på Nordic Lighthouse (som er et dansk industri-initiativ i forbindelse med Expo'en) og så fordi jeg sidder her i Kina, hvor Expo'en virkelig er "a big deal."

"World Expo" eller Verdensudstillingen fandt for første gang sted i London i 1851, hvor den kære Dronning Victoria stod for åbningscermonien. Dengang hed udstillingen "Great Exhibition of the Works of Industry of All Nations" og var ret industriorienteret, hvilket holdt ved frem til 1938, hvor fokus blev flyttet mod kultur.

Men imellem 1851 og 1938 må vi ikke glemme Verdensudstillingen i Paris i 1889...Hvor Eiffeltårnet var blevet færdigbygget og blev brugt som indgangspartiet til udstillingen.

Fra 1988 gik man så mere over til "nation branding" ved verdensudstillingerne, og det er stadig. Hvert land har en pavillion, som de selv financierer, som udstiller de mest kendte ting; italienerne vister pasta og Ferrarier, rumænerne viser æbler(!), svenskerne viser Ikea og Danmark flytter et kulturklenodie til Kina - bycyklen...og så også den Lille Havfrue.

Men hvad viser Danmark så ud over Den Lille Havfrue? Vi viser billeder af bylivet i Danmark, primært København, bycykler, og selve pavillionenen, designet af tegnestuen BIG, som er meget dansk og MEGET hvid.

Min gode veninde Arendse, der arbejder på pavillionen fortalte hvordan det nærmest krævede solbriller at arbejde på pavillionen til at begynde med, men nu hvor den er blevet lidt mere...bes...hvor den har fået lidt mere patina, kan man godt gå rundt uden at blive blændet.

Og i midten af pavillionen, der er spiralformet sidder hun så, den lille havfrue på sommerferie i Kina. Den danske pavillion er meget populær, kineserne står i kø i timevis for at komme ind allerede i august havde pavillionen vist nået det antal besøgende den skulle have for at få tjent sig selv hjem.

Men succesen får måske en bagside, da Kina er et meget umodent turistmarket, hvor det bare handler om at komme hen til monumentet, tage billedet, og så tilbage i bussen, og på den måde kan det argumenteres at det var et dumt move at flytte Danmarks "momument" til Kina. Men det kan sikkert argumenteres på mange måder, hvis du vil læse mere om dette se "Havfruen kan koste kinesisk turiststrøm"

Min yndlingspavillion er dog den engelske, da den er så underlig at se på, de kalder den "The Seed Cathedral"

Som kineser er det meget svært at rejse uden for landets grænser, så på Expo'en har de jo været smarte og indført et "Expo-pas" hvor i hver pavillion så kan få sig et stempel, og derigennem "rejse verden rundt" - en ret sød ide, bare ikke så fedt for de expo ansatte der på skift skal stå og stemple en hel dag...

Nå, jeg vil stoppe for nu, skal ud og lege turist i weekenden, så jeg skulle gerne komme tilbage med nogle fænomenale billeder på mandag.

God weekend,
Eva Maria

onsdag den 20. oktober 2010

Han Yu Qiao - kinesisk sprogkonkurrence for skoleelever

I mandags deltog jeg i Han Yu Qiao (Chinese Bridge) for Secondary School Students. Det var egentligt meningen at Konsulen skulle deltage, men da han var udenbys på arbejde, fik jeg æren at repræsentere de danske farver.

Han Yu Qiao for skoleelever fandt sted for 3. år, og havde 30 hold fra hele verden; nogle lande stillede med to hold, men de fleste stillede bare med et – og til min store overraskelse stillede Danmark også med et hold, hvilket jeg desværre først fandt ud af da vi sad i salen og ventede på at showet skulle gå igang.

Vores (diplomaternes) program begyndte kl. 17, hvor vi skulle mødes med de andre diplomater (Canadas generalkonsul, Japans vice-konsul, Filippinernes generalkonsul, Laos vice-konsul, Costa Ricas ambassadør og andre repræsentanter) Kl. 17.15 skulle vi så mødes Chongqings vice-borgmester for turisme; at møde en borgmester/vice-borgmester herude er en stor ting, næsten oppe på dansk minister niveau, så der stillede vi os alle op på række, gav hånd og udvekslede visitkort.

Derefter stod den på ½ times VIP-møde, hvor statements om gode intentioner blev udvekslet, hvorefter det endelig blev tid til aftensmaden. Mit navn bliver stavet på alle mulige og umulige måder herude, så il VIP-mødet, kom jeg til at begå en lille faux-pas, jeg satte mig i stolen hvorpå der stod “Evalina Hein” – men kort efter hørte jeg et lille host, og der stod en repræsentant fra Bulgarien, som altså påpegede at det var hendes stol…hmm…om på bagerste række med mig, hvor jeg sad ved siden af “Joerg Hein” – havde vi gang i en “Hein family reunion”?

Det viste sig at Joerg Hein var fra Tyskland, og at bulgarske Evalina havde giftet sig til sit ‘Hein’, men resten af bruge vi på at finde ud af hvilken Eva og hvilken Hein der blev snakket til, hvilket var lidt forvirrende, men ganske underholdende.

Til middagen stod den jo på traditionel kinesisk mad, frø, fisk og frygteligt stærke grøntsager.Når man spiser officielle middage i Kina er det også kotume at værten går hele bordet rundt og skåler individuelt med hver gæst, og det gjorde den kære Tan Qiwei også. Derefter delte han gaver ud, tre små maschot bamser til hver diplomat…

Efter middagen blev vi allesammen proppet på en bus og kørt til Folkets Kongres Sal, hvor selve konkurrencen fandt sted. Det var mange mennesker…rigtig mange mennesker, men i ægte VIP-stil var der gode sæder med vores navn på. Og der sad vi så fra kl. 19 til showet var færdig lidt efter 23.

Det danske hold var på som nummer tre, efter to japanske hold, og fik et af aftenens største bifald, da holdet havde valgt at stilel op med to danskere og H.C. Andersen, med høj hat og det hele.Hvert hold havde ca. 4 min på scenen hvor de skulle præsentere noget om deres hjemland, og noget om Kina, på kinesisk. De fleste lande valgte at stille op i nationaldragt og danse traditionelle danse, hvilket gjorde det til en ganske multikulturel aften, men alskens flotte nationaldragter.

Efter showet var ovre hilste jeg på det danske hold og deres lærer (som viste sig at have været censor for mig på uni. tidligere). De tre danske drenge virkede meget overraskede over, at der herude i Chongqing, havde sidet en dansker og set hele showet. Jeg havde desværre ikke ret meget tid til at tale med dem, da jeg skulle på diplomatekspressen tilbage til bussen, og derfra dele en taxa med den japanske vice-konsul resten af vejen hjem.

Den japanske vice-konsul er en sjov fyr. Han er i 50′erne vil jeg tro og taler meget omhyggeligt og forsigtigt, og der sad vi, en dansker og en japaner, i en kinesisk taxa, klokken lort om aftenen og talte/øvede kinesisk med hinanden.

mandag den 18. oktober 2010

Nobels Fredspris gik til en kineser

Som I jo nok har opdaget blev Nobels Fredspris iår givet til en kineser. Han hedder Liu Xiao Bo, og skal sidde i fængsel i de næste 11 år, fordi han i december 2008 udgav "Charter 08," som var et kald for reformer, demokrati, menneskerettigheder, og flere andre "sensitive" koncepter. Kort efter udgivelsen af "Charter 08" blev Liu Xiao Bo fængslet og stemplet som systemkritikker.

Mit BA.-projekt tog udgangspunkt i "Charter 08," så jeg blev da helt glad da jeg hørte at Liu Xiao Bo havde fået prisen, men også lidt bekymret på hans vegne, da det ikke er comme-il-faut i Kina at give en "systemkritikker" en af verdens mest kendte udmærkelser, og dermed sætte ham i forbindelse med verdenskendte personer som Barack Obama (2009), Jimmy Carter (2002), Arafat & Peres (1994), Mandela (1993), Gorbachev (1990) og Dalai Lama (1989), bare for at nævne et par af de aller mest kendte.

"Charter 08" fandt sin inspiration i "Charter 77," der blev skrevet af intelektuelle i Tjekkiet og Slovakiet tilbage i 1977, hvor de arbejdede på at få mere retfærdige og åbne lande.

Hvis man skal koge "Charter 08" ned så går den i hovedtræk ud på at forfatterne af dokumentet beder om at man i Kina indfører eller respekterer følgende værdier:
  • Frihed, i alle dens manifestationer
  • Menneskerettigheder
  • Ligeværdighed, imellem køn, etnicitet, social klasse, religion, politisk overbevisning, osv.
  • Republikanisme
  • Demokrati
  • Konstitutionel regeringsform

Derudover anbefaler forfatterne at Kina skal gøre de følgende ting for at opnå de førnævnte ting:
  • Skrive og indføre en ny konstitution
  • Adskille den lovgivende, dømmende, og udøvende magt
  • Indføre lovgivningsmæssigt demokrati
  • Indføre en uafhængig domstol
  • Indføre offentlig kontrol af offentligt ansatte
  • Indføre en garanti for overholdelsen af menneskerettighederne
  • Indføre valg til offentlige poster
  • Sikre ligeværd og lige rettigheder imellem landboere og byboere
  • Retten til at danne grupper, foreninger, o.lign. må ikke krænkes
  • Retten til at mødes flere mennesker offentligt må ikke krænkes
  • Ytringsfriheden skal respekteres
  • Religionsfrihed
  • Uddannelsessystemet skal baseres civil uddannelse, og ikke politisk indoktrinering
  • Retten til privat egendom skal beskyttes
  • Det financielle system og skattesystemet skal reformeres
  • Der skal etableres et socialt sikkerhedsnet
  • Miljøet skal beskyttes
  • Kina bør være en føderal republik
  • Ingen skal stigmatiseres fordi de er i familie med personer, eller selv har været ofre for politiske kampagner.

Hele dokumentet, oversat til engelsk, kan læses her.

Set med danske øjne er der jo ikke noget odiøst i de ting forfatterne til "Charter 08" anbefaler, det er jo egentligt ganske fornuftige tanker og ideer, der alle har til formål at gøre livet for mange kinesere bedre.
Men når man i Kina ytre den slags ideer er man systemkrittiker, og burde vide bedre, her til morgen læste jeg en ganske underholdende artikel, hvor der under billedet af Liu Xiao Bo stod "Rebel scum," (hele artiklen kan læses her) og de officielle kinesiske nyhedssider har da også brilieret med opfindsomme overskrifter som "Giving the Nobel Peace Prize to Liu Xiaobo was an Especially Big Mistake"

Og indledningen til artiklen "From the Dalai Lama to Liu Xiaobo: What the Nobel Peace Prize Tells Us" indledes også ganske underholdende med følgende ord:

A few people abroad have reacted to the news with joy, frolicking around as though they’ve taken drugs. One of these people is the Dalai Lama, who won the Peace Prize in 1989.

It’s a good thing the Dalai Lama came out [to congratulate Liu Xiaobo] because it reminds every Chinese person to think about why these two men won the Nobel Peace Prize. What’s the underlying link?

Man er vist ikke i tvivl om hvad den kinesiske stat mener om den sag!

onsdag den 13. oktober 2010

Interview til Chengdu Foreign Affairs Office

Det her kommer lidt i den forkerte rækkefølge, for der er jo sket en masse siden jeg kom til Chengdu, ja jeg er faktisk tilbage i Chongqing nu, og journalisterne er taget videre til Shanghai.

Men idag fik jeg linket til den artikel, som er blevet skrevet på baggrund af det interview jeg gav til en udsending fra Chengdu Foreign Affairs Office (FAO), da vi var ude og besøge Tianwei New Energy, der laver solceller.

Interviewet kan findes på:

Der står følgende:

丹麦媒体代表团访问成都

来源:市政府外办

近日,由丹麦多家媒体组成的代表团访问成都,主要了解成都的经济社会发展情况。 在成都期间,代表团考察了成都的高新产业和制造业,参观了成都梦工厂网络信息有限公司、天威新能源、康宏制药等成都知名企业和女鞋之都。代表团对成都的企业和产品展现出极大的兴趣,也对相关企业提出了一些很好的建议。此次考察将促进丹麦各界进一步了解成都投资环境,推动双方企业合作

På engelsk betyder det:

Recently Danish media visited Chengdu

Author: The city government's foreign affairs office

Recently, a delegation composed of Danish media made a visit to Chengdu, aiming to get better understanding of social and economic development of Chengdu.

During the stay, the delegation visited hi-tech and manufacturing industries in Chengdu, like Chengdu Dreamwork Network Information Co., Ltd, Tianwei New Energy, Kanghong Pharmaceuticals and the Shoe City. The delegation showed big interest in the local companies and their products. They also gave some good suggestions. This visit would improve Danish people’s understanding of the investment environment of Chengdu, pushing forward cooperation between the two sides.

Da vi stod derude prøvede jeg flere gange at få journalisten til at interview en af de danske journalister, men han ville absolut tale med mig, da jeg jo var der i en officiel kapacitet, som udsending fra det danske konsulat i Chongqing.

Det var også ret fedt når vi skulle ind og besøge virksomheder, så var det mig alle bosserne ville udveksle visitkort med - så er det lidt fedt at være praktikant

tirsdag den 12. oktober 2010

Min første business-trip

Så sidder jeg her i Chengdu på min første business-trip. Konsulen havde desværre/heldigvis ikke selv tid til at tage til Chengdu for at ledsage en delegation af journalister fra div. Danske medier på deres studietur til Chengdu, Chongqing og Shanghai; så i stedet er jeg blevet eksporteret til nabobyen.

Klokken er nu 01.30 om natten og jeg er lige kommet frem på mit hotelværelse. Det er jo National Dags ferie her i Kina indtil d. 10. oktober, så det var lidt svært at få en billet, det eneste tidspunkt jeg kunne få var k. 21.45 fra Chongqing med ankomst i Chengdu kl. 23.54 (og vi ankom til tiden – tag den DSB!!!)

Og så lidt public service – at læse en kinesisk togbillet:

Chongqingbei – stationen man tager fra
D5123 – tognummeret (ret smart at vide når man skal finde køen på stationen)
Chengdu – destinationen
2010 Oktober d. 6, kl. 21.45
Vogn 16, sæde 1
Pris 117Yuan
1. klasse
Og så en masse serienumre og lign.
Billetterne har set sådan herud de sidste 10 år mindst, og de kan endnu ikke købes på nettet; på de større stationer, kan man dog være heldig at der er billetautomater, hvis ikke så er det bare om at stille sig op i køen.

At komme fra stationen og til hotellet var så en anden sag. For i Chengdu, om natten, ved stationen, i National Dags-ferien, er det så godt som umuligt at finde en taxa, der ikke er en pirat-taxa. Pirat-taxaerne ligner de normale taxa’er, og har sådan set et meter, de gider bare ikke bruge det.
Det tog mig lidt over en halv time at finde en chauffør, som ville køre mig til mit hotel på meter – og så kom jeg endda til at dele taxa med 3 andre mennesker (som ikke kørte på meter)

Den kære taxa-chauffør der endelig gav sig havde startet med at tilbyde mig turen for 50RMB, så faldt prisen til 40RMB, så til 30RMB, inden han overgav sig, og kørte mig på meter – hvilket jeg betalte 27RMB for.

torsdag den 30. september 2010

De er skøre de kinesere

Som nogle jo nok har opdaget så er jeg flyttet til Kina, igen igen. Denne gang for at være i praktik på det danske konsulat i Chongqing i vest-Kina.

Og hvorfor er jeg så taget ud i næst-sidste kartoffelrække i Kina?
Fordi det virkede som det mest spændende og udfordrende sted at tage i praktik!

Intet ondt skal her siges om at være i praktik på de danske repræsentationer i Beijing (ambasaden), Shanghai, Guangzhou og Hong Kong (generalkonsulater), hvilket da der også er mange fordele ved; men i Chongqing, da kontoret er meget lille får praktikanterne et stort ansvar for hvad vi laver, og vi bliver taget med til så meget som muligt af hvad konsulen laver uden for kontoret.

Jeg startede min praktikperiode herude d. 25. juli og skal være her indtil d. 1. august 2011, dog med en lille juleferietur hjem til Danmark.

Chongqing er et 'lille-bitte' bystyre direkte under regeringen, med "kun" 32 mill. indbyggere og et areal på ca. 82.000km2 (ca. dobbelt op af DK).

Det er noget anderledes at være praktikant på et travlt kontor i Kina end det er at være studerende på et minoritetsstudium i Danmark. Arbejdstiden er normeret til 40 timer per uge herude, altså 8 timer om dagen fra 9-17, men det er sjældent at jeg kommer hjem ad før kl. 18.

På kontoret er vi 5 medarbejdere (7 hvis vi tæller konsulens chauffør og vores rengøringsdame med): konsulen (Hans), to lokalt ansatte kinesere (Dean og Sunny) og de to praktikanter (Jacob og mig selv)

Så da vi er så få er vi praktikanter blevet opgraderet til 'Commercial Advisors'

Og da vi er i Kina, så skal vi jo også have visitkortene på kinesis:

I Kina er det jo sådan at man ikke rigtigt er nogen hvis man ikke har et business card (eller name card som de kaldes på engelsk herude) og da mange kinesiske businessfolk ikke taler engelsk, så er det en nødvendighed at kortet er to sproget.
Når man går til møder, konferrencer eller mødes med business forbindelser under sociale omstændigheder er noget af det første man gør at udveksle 'name cards' med de folk man ikke kender.
Og her er der ikke noget med bare at tage kortet og proppe det i baglommen! Kort modtages (og gives) med begge hænder, hvorefter at det er kotume at man lige studerer det lidt hvorefter at man lægger det i sin visitkortholder, eller ind i ens mappe.





torsdag den 20. maj 2010

Lagkage med kanelcreme og brombær

Min far skulle have gæster, kun hankøn, så jeg skulle finde en kage som ville passe til det og til resten af maden; valget faldt på denne lagkage i tre lag, som er sød uden at blive hvinende sød.

Der skal jo selvfølgelig bruges nogle bunde, enten kan du gå ned og købe nogen i supermarkedet, eller også, hvis der skal kræses lidt ekstra, kan du bage dem selv.
Jeg valgte at bage mandelbunde, som faktisk er marengmasse med hakkede mandler i.
Oven over står der at lagkagen er i tre lag, det var den også, men skulle jeg lave den en anden gang ville jeg lave den i fire lag.

Til 4 mandelbunde (dia. 24cm) skal der bruges:
  • 350 g sukker
  • 2½ dl æggehvider
  • 200 g mandler

Forvarm ovnen til 150grader.

Skold, smut og hak mandlerne, fint, men ikke til mel, der skal stadig være "bid" i.
Piske æggeviderne op forsigtigt, tilsæt halvdelen af sukkeret under omrøring. Bland mandlerne med det resterende sukker og vend det i æggemassen.

Tegn fire cirkler på bagepapir, smør cirkelerne med lidt smagsneutral olie inden masse fordeles ud på de fire cirkeler.
Bag en plade ad gangen i ovnen i 20-25 min. eller ind til bundene er lyst gyldne.
Når hver plade er færdig tages den ud og bunden køler af.

Og så til det sjove, selve kagen, til den skal der bruges:

  • 4 lagkagebunde
  • 400 g frosne brombær (optøet)
  • 1 spsk ahornsirup
  • 1 spsk cognac
  • saft fra ½ appelsin
  • 2 dl creme fraiche (38%)
  • 2 dl piskefløde
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk vanilje sukker
  • 50 g mørk chokolade
Kom bær, sirup, cognac og appelsinsaft i blenderen og blend det til puré.
Læg den bund du er kommet til at lave tykkest i bunden, og læg den med bunden op ad, da denne side så suger puréen i sig. Gentag denne proces fire gange.
Lad dette stå og trække, gerne natten over.
Put creme fraiche, piskefløde, vaniljesukker og kanel i en skål, og pisk det til skum. Smør denne masse på toppen af kagen og drys chokolade, lidt kanel og vaniljesukker på toppen.

Denne kage smager vidunderligt, især cremen på toppen smager nærmest kriminelt godt.

Så enjoy!

Hilsen,

Eva Maria

tirsdag den 30. marts 2010

Microbølge tilberedning af kage

Meget mod manges overbevisning, så kan man faktisk godt bage spiselige kager i en microbølgeovn.

Ingredientser:
  • 175 g mel
  • 250 g sukker
  • 50 g kakao
  • 1 tsk vanille
  • 1 tsk bagepulver
  • 150 g margerine
  • 2 æg
  • ½ dl mælk
  • ½ dl appelsinsaft
  • 100 g groft hakket chokolade

Bland alle ingredientserne og fordel massen i et smurt tærtefad (Ø 25 cm) og dekorer kagen med lidt hakkede mandler.

Bag den 3 min. ved 800W og derned ca. 5 min. ved 450W eller 35 min ved 170grader og 10 min ved eftervarme.

Kagen smager godt, og er hurtigere at bage end i normal ovn, men den får ikke helt den samme sprødhed som i en konventionel ovn.

Kagen kan f.eks. serveres med is og/eller frisk frugt.

Bon apetit.

Eva Maria

Kaffekage

Well, det er egentligt en espressokage, men da jeg skulle bage havde jeg ikke lige den rette kaffe til espresso, så det blev "bare" kaffe.

Kagen minder i udgangpunkt meget om Dronningen af Saba-kagen, bare tilsat kaffe i både kage og glassur.

Ingredientser:
  • 90 g kakao
  • 1 nip salt
  • 1 spsk meget fint malet kaffe
  • 120 g malede mandler
  • 250 g usaltet smør
  • 150 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 225 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 store sammenpiskede æg
  • 3 spsk meget varmt vand
  • 1 spsk cognac

Glasur:
  • 2 dl piskefløde
  • 200 g meget finthakket mørk chokolade
  • 1 spsk stærk sort kaffe
  • et stænk cognac
Bland mel, bagepulver, kakao, salt, kaffe og malede mandler.
Pisk smørret cremet med f.eks. el-mikser og tilsæt sukkeret lidt efter lidt til at du har en let og luftig masse. Pisk så æggene i et af gangen.
Vend de tørre ingredienser i sammen med vand og spiritusen.
Hæld det hele i en Ø24 cm smurt springform med bagepapir i bunden. Glat dejen inden du sætter den i ovnen.
Bag den ved 180 grader i ca. 40 min. Tag den ud og fjern formen og lad den afkøle.

Lav glasuren, som beskrevet i den tidligere post, men husk og tilsæt kaffen og lidt alkohold, hvis ønsket.
Hvis glasuren er lidt tynd, så lad den afkøle lidt og rør med jævne mellemrum, så du ikke lige pludselig står med en skål beton.
Smør glassuren på kagen og lad den stå natten over.

Enjoy!

Hilsen,

Eva Maria

tirsdag den 19. januar 2010

Dronningen af Saba-kage

Så blev det Nytår og jeg skulle fejre det sammen med nogle venner, og jeg skulle lave desserten.

Lige som forrig år valgte jeg at lave Dronningen af Saba-kage, som er en chokoladekage på mandelmel overtrukket med rigelige mængder chokolade/chokoladeganache og dekoreret med mandler.

Det færdige resultat skulle gerne være en blank overflade, men det lykkedes ikke helt for mig. Det var første gang jeg bagte i min Fars nye køkken, så jeg kunne ikke finde noget som helst, og da jeg skulle lave overtrækket skilte chokoladen, fløden og smøren, så jeg måtte stå og røre det sammen igen med vand, men når det en gang er skilt bliver det bare ikke lige så pænt.
I lørdags overtrak jeg min fødselsdagskage, efter samme princip og her lykkedes det:

Overtræk til en lagkage (kun på toppen):
  • - Finthak 100g mørk chokolade.
  • - Opvarm 1 dl piskefløde til det koger.
  • - Put den finthakkede chokolade i piskefløden lidt efter lidt og rør godt, således at chokoladen smeltes.
  • - Lad massen køle til at den har hånd-temperatur, rør ind i mellem.
  • - Massen spredes ud over kagen, hvorefter kagen køler i 30-60 min.

Held og lykke i køkkenet.

Hilsen

Eva Maria
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...