fredag den 22. oktober 2010

Hvad er det der Expo egentligt for noget?

Jeg ved ikke hvordan det er hjemme i Danmark, men jeg kan ikke gå på arbejde uden at høre ordene "Shanghai Expo" min. én gang - nu er jeg måske også ekstra udsat fordi jeg har to klassekammerater, der arbejder på den danske pavillion, praktikanten der var i Chongqing før mig blev flyttet til Shanghai fordi de havde brug for hende på Nordic Lighthouse (som er et dansk industri-initiativ i forbindelse med Expo'en) og så fordi jeg sidder her i Kina, hvor Expo'en virkelig er "a big deal."

"World Expo" eller Verdensudstillingen fandt for første gang sted i London i 1851, hvor den kære Dronning Victoria stod for åbningscermonien. Dengang hed udstillingen "Great Exhibition of the Works of Industry of All Nations" og var ret industriorienteret, hvilket holdt ved frem til 1938, hvor fokus blev flyttet mod kultur.

Men imellem 1851 og 1938 må vi ikke glemme Verdensudstillingen i Paris i 1889...Hvor Eiffeltårnet var blevet færdigbygget og blev brugt som indgangspartiet til udstillingen.

Fra 1988 gik man så mere over til "nation branding" ved verdensudstillingerne, og det er stadig. Hvert land har en pavillion, som de selv financierer, som udstiller de mest kendte ting; italienerne vister pasta og Ferrarier, rumænerne viser æbler(!), svenskerne viser Ikea og Danmark flytter et kulturklenodie til Kina - bycyklen...og så også den Lille Havfrue.

Men hvad viser Danmark så ud over Den Lille Havfrue? Vi viser billeder af bylivet i Danmark, primært København, bycykler, og selve pavillionenen, designet af tegnestuen BIG, som er meget dansk og MEGET hvid.

Min gode veninde Arendse, der arbejder på pavillionen fortalte hvordan det nærmest krævede solbriller at arbejde på pavillionen til at begynde med, men nu hvor den er blevet lidt mere...bes...hvor den har fået lidt mere patina, kan man godt gå rundt uden at blive blændet.

Og i midten af pavillionen, der er spiralformet sidder hun så, den lille havfrue på sommerferie i Kina. Den danske pavillion er meget populær, kineserne står i kø i timevis for at komme ind allerede i august havde pavillionen vist nået det antal besøgende den skulle have for at få tjent sig selv hjem.

Men succesen får måske en bagside, da Kina er et meget umodent turistmarket, hvor det bare handler om at komme hen til monumentet, tage billedet, og så tilbage i bussen, og på den måde kan det argumenteres at det var et dumt move at flytte Danmarks "momument" til Kina. Men det kan sikkert argumenteres på mange måder, hvis du vil læse mere om dette se "Havfruen kan koste kinesisk turiststrøm"

Min yndlingspavillion er dog den engelske, da den er så underlig at se på, de kalder den "The Seed Cathedral"

Som kineser er det meget svært at rejse uden for landets grænser, så på Expo'en har de jo været smarte og indført et "Expo-pas" hvor i hver pavillion så kan få sig et stempel, og derigennem "rejse verden rundt" - en ret sød ide, bare ikke så fedt for de expo ansatte der på skift skal stå og stemple en hel dag...

Nå, jeg vil stoppe for nu, skal ud og lege turist i weekenden, så jeg skulle gerne komme tilbage med nogle fænomenale billeder på mandag.

God weekend,
Eva Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...