lørdag den 27. juni 2009

Death by Chocolate - del 4: Så kommer det hele på tallerkenen

Så kom det hele på tallerkenen, med uret, bagfra:

  • Chokolademousse med jorbær.

  • Mareng dyppet i chokolade.

  • Jordbær dyppet i chokolade.

  • Chokolademarkron sandwich med chokoladecreme imellem.

  • Chokoladesoufflé (i midten)

Til dekoration har jeg brugt jordbær og brombær.

Hav en god lørdag.

Eva Maria

Death by Chocolate - del 3: Chokoladesoufflé

Den varme ret i "Death by Chocolate" bliver i dette tilfælde en chokoladesoufflé.

Souffléer bliver jo generelt anset for at være meget svære at lave, men hvis man passer på når man pisker æggehviderne, så er det faktisk ikke så svært igen.

Chokoladesouffléen her er lavet af chokolade, smør, vanilje, æggehvider og æggeblommer.
Bagt i 15min. ved 210 grader.

Bon appetit;

Eva Maria

Death by Chocolate - del 2: Chokolademarkroner

Disse chokolade makroner er en bid af himmelen.

De er lavet efter en opskrift fra et gammelt parisisk konditori, som har taget æren for at have opfundet den dobbelte chokolade- markron.

Cremen imellem de to makroner består af chokolade og fløde.

Men vær forsigtig med disse makroner, de smager skønt, men spiser du for mange, rammer de som en mursten i maven.

Held og lykke;

Eva Maria

Myntegelé - del 2

Så blev myntegeléen endelige færdig. Igår blev den siede væske varmet op, mynteblade tilsat, og det hele blev hældt på glas.

Desværre viste det sig at væsken ikke geléterede godt nok, så igår aftes blev det hele hældt tilbage i gryden og kogt op med husblas, så geléen fik den rigtige konsistens.

Det var også meningen at geléen skulle have været lidt mere grøn, men selv om at jeg brugte ca. ti gange så meget grøn frugtfarve fra Dr. Oethker, så forblev den tefarvet.

Det var sjovt at lave gelé.

Hav det godt.

Eva Maria

Death by Chocolate - del 1: Chokolademousse

Skal spise med nogle venner iaften, de står for for- og hovedret, jeg står for desserten, som jeg har besluttet mig for skal være "Death by Chocolate," altså en masse forskellige chokolade-desserter i mini-versioner.

En af de små desserter jeg laver til iaften er chokolademousse, lavet på æg, sukker, chokolade og flødeskum, ganske simpel og let at lave.

Moussen er her serveret i tulipanglas fra Libanon, hvor de traditionelt set bliver brugt til at drikke te af.
Desserten er dekoreret med jordbær og brombær.

Held og lykke.

Eva Maria

At bage marengs - se det er ganske let

Opskrift på marengs:

5 æggehvider
1 knivspids salt
375 g sukker
10 g Maizena
10 g hvidvinseddike

Stil metalskål og piskeris i køleskabet. Det er bedst at bruge en metalskål til at piske æggehvider, da plastikskåle som oftest har en ganske tynd fedtfilm, så gør det sværere at piske æggene stive.

Når æggehviderne er halvstive begynd da at piske sukker i; når massen bliver så stor at der ikke rigtigt er "luft i piskeriset" længere gå da over til at vende sukker i.

Bland eddiken og Maizenaen og vend også dette i marengmassen.

Tænd for ovnen på 100 grader.

Sæt marengsmassen på en bageplade, enten med skeer eller en sprøjtepose. Med denne mængde kan jeg bage omkring 75 marengs.

Bag marengsene i 3 timer, eller indtil at de har en konsistens du kan lide.

Hvis du synes at "bare" marengs er lidt kedelige, kan du jo f.eks. dyppe dem i chokolade og nødder, som du kan se længere ned på siden.

Held og lykke.

Eva Maria

fredag den 26. juni 2009

Myntegelé - del 1


Geléer og marmelader er ikke noget jeg har gjort meget i tidligere, men det er faktisk ganske sjov at lave. Igår kogte jeg marmelade og idag begyndte jeg at koge myntegelé.
Mynte gelé koges over to dage, da den skal dryppe af natten over.

Billederne herover er af ingredienserne, æbler, mynteblade, vand og citronsaft, før og efter kogning. Imorgen skal jeg så få væsken til at ligne gelé.

En god grund til at koge sin egen myntegelé er at en himmelsk duft af mynte breder sig i hele huset.

God vind.

Eva Maria

torsdag den 25. juni 2009

Hjemmelavet jordbærsyltetøj

Jeg har aldrig lavet marmelade selv, men nu ville jeg altså prøve, og det er jo faktisk ganske simpelt.

Der skal bare bruges bær, lidt citronsaft og så massere af sukker, og så er det ellers bare at koge derudaf.

Til disse to glas er der blevet brugt 500 gram nye danske jordbær og 5 dl sukker.

Der stod at det skulle koge i 35 min. eller til at væsken var geléagtig, jeg kogte i over en time, og væsken var stadig flydende, men jeg besluttede at hælde det på glas alligevel, og her til morgen, da det var kølet af, var konsistensen som den skal være i marmelade.

Held og lykke

Eva Maria

Hjemmelavede marengs

Jeg kan ikke lide marengs! Altså de der multifarvede man kan købe i Netto, men hjemmelavede marengs, se dét er noget helt andet!


Marengs er ret lette at lave, laves på æggehvider, sukker, lidt hvidvinseddike og Maizena, piskes og bages 3 timer ved 90 grader.


Disse er sat med en stjernetyle, og efter bagningen dyppet i chokolade og hasselnødder.


Bon Appetit


Eva Maria
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...