fredag den 22. oktober 2010

Hvad er det der Expo egentligt for noget?

Jeg ved ikke hvordan det er hjemme i Danmark, men jeg kan ikke gå på arbejde uden at høre ordene "Shanghai Expo" min. én gang - nu er jeg måske også ekstra udsat fordi jeg har to klassekammerater, der arbejder på den danske pavillion, praktikanten der var i Chongqing før mig blev flyttet til Shanghai fordi de havde brug for hende på Nordic Lighthouse (som er et dansk industri-initiativ i forbindelse med Expo'en) og så fordi jeg sidder her i Kina, hvor Expo'en virkelig er "a big deal."

"World Expo" eller Verdensudstillingen fandt for første gang sted i London i 1851, hvor den kære Dronning Victoria stod for åbningscermonien. Dengang hed udstillingen "Great Exhibition of the Works of Industry of All Nations" og var ret industriorienteret, hvilket holdt ved frem til 1938, hvor fokus blev flyttet mod kultur.

Men imellem 1851 og 1938 må vi ikke glemme Verdensudstillingen i Paris i 1889...Hvor Eiffeltårnet var blevet færdigbygget og blev brugt som indgangspartiet til udstillingen.

Fra 1988 gik man så mere over til "nation branding" ved verdensudstillingerne, og det er stadig. Hvert land har en pavillion, som de selv financierer, som udstiller de mest kendte ting; italienerne vister pasta og Ferrarier, rumænerne viser æbler(!), svenskerne viser Ikea og Danmark flytter et kulturklenodie til Kina - bycyklen...og så også den Lille Havfrue.

Men hvad viser Danmark så ud over Den Lille Havfrue? Vi viser billeder af bylivet i Danmark, primært København, bycykler, og selve pavillionenen, designet af tegnestuen BIG, som er meget dansk og MEGET hvid.

Min gode veninde Arendse, der arbejder på pavillionen fortalte hvordan det nærmest krævede solbriller at arbejde på pavillionen til at begynde med, men nu hvor den er blevet lidt mere...bes...hvor den har fået lidt mere patina, kan man godt gå rundt uden at blive blændet.

Og i midten af pavillionen, der er spiralformet sidder hun så, den lille havfrue på sommerferie i Kina. Den danske pavillion er meget populær, kineserne står i kø i timevis for at komme ind allerede i august havde pavillionen vist nået det antal besøgende den skulle have for at få tjent sig selv hjem.

Men succesen får måske en bagside, da Kina er et meget umodent turistmarket, hvor det bare handler om at komme hen til monumentet, tage billedet, og så tilbage i bussen, og på den måde kan det argumenteres at det var et dumt move at flytte Danmarks "momument" til Kina. Men det kan sikkert argumenteres på mange måder, hvis du vil læse mere om dette se "Havfruen kan koste kinesisk turiststrøm"

Min yndlingspavillion er dog den engelske, da den er så underlig at se på, de kalder den "The Seed Cathedral"

Som kineser er det meget svært at rejse uden for landets grænser, så på Expo'en har de jo været smarte og indført et "Expo-pas" hvor i hver pavillion så kan få sig et stempel, og derigennem "rejse verden rundt" - en ret sød ide, bare ikke så fedt for de expo ansatte der på skift skal stå og stemple en hel dag...

Nå, jeg vil stoppe for nu, skal ud og lege turist i weekenden, så jeg skulle gerne komme tilbage med nogle fænomenale billeder på mandag.

God weekend,
Eva Maria

onsdag den 20. oktober 2010

Han Yu Qiao - kinesisk sprogkonkurrence for skoleelever

I mandags deltog jeg i Han Yu Qiao (Chinese Bridge) for Secondary School Students. Det var egentligt meningen at Konsulen skulle deltage, men da han var udenbys på arbejde, fik jeg æren at repræsentere de danske farver.

Han Yu Qiao for skoleelever fandt sted for 3. år, og havde 30 hold fra hele verden; nogle lande stillede med to hold, men de fleste stillede bare med et – og til min store overraskelse stillede Danmark også med et hold, hvilket jeg desværre først fandt ud af da vi sad i salen og ventede på at showet skulle gå igang.

Vores (diplomaternes) program begyndte kl. 17, hvor vi skulle mødes med de andre diplomater (Canadas generalkonsul, Japans vice-konsul, Filippinernes generalkonsul, Laos vice-konsul, Costa Ricas ambassadør og andre repræsentanter) Kl. 17.15 skulle vi så mødes Chongqings vice-borgmester for turisme; at møde en borgmester/vice-borgmester herude er en stor ting, næsten oppe på dansk minister niveau, så der stillede vi os alle op på række, gav hånd og udvekslede visitkort.

Derefter stod den på ½ times VIP-møde, hvor statements om gode intentioner blev udvekslet, hvorefter det endelig blev tid til aftensmaden. Mit navn bliver stavet på alle mulige og umulige måder herude, så il VIP-mødet, kom jeg til at begå en lille faux-pas, jeg satte mig i stolen hvorpå der stod “Evalina Hein” – men kort efter hørte jeg et lille host, og der stod en repræsentant fra Bulgarien, som altså påpegede at det var hendes stol…hmm…om på bagerste række med mig, hvor jeg sad ved siden af “Joerg Hein” – havde vi gang i en “Hein family reunion”?

Det viste sig at Joerg Hein var fra Tyskland, og at bulgarske Evalina havde giftet sig til sit ‘Hein’, men resten af bruge vi på at finde ud af hvilken Eva og hvilken Hein der blev snakket til, hvilket var lidt forvirrende, men ganske underholdende.

Til middagen stod den jo på traditionel kinesisk mad, frø, fisk og frygteligt stærke grøntsager.Når man spiser officielle middage i Kina er det også kotume at værten går hele bordet rundt og skåler individuelt med hver gæst, og det gjorde den kære Tan Qiwei også. Derefter delte han gaver ud, tre små maschot bamser til hver diplomat…

Efter middagen blev vi allesammen proppet på en bus og kørt til Folkets Kongres Sal, hvor selve konkurrencen fandt sted. Det var mange mennesker…rigtig mange mennesker, men i ægte VIP-stil var der gode sæder med vores navn på. Og der sad vi så fra kl. 19 til showet var færdig lidt efter 23.

Det danske hold var på som nummer tre, efter to japanske hold, og fik et af aftenens største bifald, da holdet havde valgt at stilel op med to danskere og H.C. Andersen, med høj hat og det hele.Hvert hold havde ca. 4 min på scenen hvor de skulle præsentere noget om deres hjemland, og noget om Kina, på kinesisk. De fleste lande valgte at stille op i nationaldragt og danse traditionelle danse, hvilket gjorde det til en ganske multikulturel aften, men alskens flotte nationaldragter.

Efter showet var ovre hilste jeg på det danske hold og deres lærer (som viste sig at have været censor for mig på uni. tidligere). De tre danske drenge virkede meget overraskede over, at der herude i Chongqing, havde sidet en dansker og set hele showet. Jeg havde desværre ikke ret meget tid til at tale med dem, da jeg skulle på diplomatekspressen tilbage til bussen, og derfra dele en taxa med den japanske vice-konsul resten af vejen hjem.

Den japanske vice-konsul er en sjov fyr. Han er i 50′erne vil jeg tro og taler meget omhyggeligt og forsigtigt, og der sad vi, en dansker og en japaner, i en kinesisk taxa, klokken lort om aftenen og talte/øvede kinesisk med hinanden.

mandag den 18. oktober 2010

Nobels Fredspris gik til en kineser

Som I jo nok har opdaget blev Nobels Fredspris iår givet til en kineser. Han hedder Liu Xiao Bo, og skal sidde i fængsel i de næste 11 år, fordi han i december 2008 udgav "Charter 08," som var et kald for reformer, demokrati, menneskerettigheder, og flere andre "sensitive" koncepter. Kort efter udgivelsen af "Charter 08" blev Liu Xiao Bo fængslet og stemplet som systemkritikker.

Mit BA.-projekt tog udgangspunkt i "Charter 08," så jeg blev da helt glad da jeg hørte at Liu Xiao Bo havde fået prisen, men også lidt bekymret på hans vegne, da det ikke er comme-il-faut i Kina at give en "systemkritikker" en af verdens mest kendte udmærkelser, og dermed sætte ham i forbindelse med verdenskendte personer som Barack Obama (2009), Jimmy Carter (2002), Arafat & Peres (1994), Mandela (1993), Gorbachev (1990) og Dalai Lama (1989), bare for at nævne et par af de aller mest kendte.

"Charter 08" fandt sin inspiration i "Charter 77," der blev skrevet af intelektuelle i Tjekkiet og Slovakiet tilbage i 1977, hvor de arbejdede på at få mere retfærdige og åbne lande.

Hvis man skal koge "Charter 08" ned så går den i hovedtræk ud på at forfatterne af dokumentet beder om at man i Kina indfører eller respekterer følgende værdier:
  • Frihed, i alle dens manifestationer
  • Menneskerettigheder
  • Ligeværdighed, imellem køn, etnicitet, social klasse, religion, politisk overbevisning, osv.
  • Republikanisme
  • Demokrati
  • Konstitutionel regeringsform

Derudover anbefaler forfatterne at Kina skal gøre de følgende ting for at opnå de førnævnte ting:
  • Skrive og indføre en ny konstitution
  • Adskille den lovgivende, dømmende, og udøvende magt
  • Indføre lovgivningsmæssigt demokrati
  • Indføre en uafhængig domstol
  • Indføre offentlig kontrol af offentligt ansatte
  • Indføre en garanti for overholdelsen af menneskerettighederne
  • Indføre valg til offentlige poster
  • Sikre ligeværd og lige rettigheder imellem landboere og byboere
  • Retten til at danne grupper, foreninger, o.lign. må ikke krænkes
  • Retten til at mødes flere mennesker offentligt må ikke krænkes
  • Ytringsfriheden skal respekteres
  • Religionsfrihed
  • Uddannelsessystemet skal baseres civil uddannelse, og ikke politisk indoktrinering
  • Retten til privat egendom skal beskyttes
  • Det financielle system og skattesystemet skal reformeres
  • Der skal etableres et socialt sikkerhedsnet
  • Miljøet skal beskyttes
  • Kina bør være en føderal republik
  • Ingen skal stigmatiseres fordi de er i familie med personer, eller selv har været ofre for politiske kampagner.

Hele dokumentet, oversat til engelsk, kan læses her.

Set med danske øjne er der jo ikke noget odiøst i de ting forfatterne til "Charter 08" anbefaler, det er jo egentligt ganske fornuftige tanker og ideer, der alle har til formål at gøre livet for mange kinesere bedre.
Men når man i Kina ytre den slags ideer er man systemkrittiker, og burde vide bedre, her til morgen læste jeg en ganske underholdende artikel, hvor der under billedet af Liu Xiao Bo stod "Rebel scum," (hele artiklen kan læses her) og de officielle kinesiske nyhedssider har da også brilieret med opfindsomme overskrifter som "Giving the Nobel Peace Prize to Liu Xiaobo was an Especially Big Mistake"

Og indledningen til artiklen "From the Dalai Lama to Liu Xiaobo: What the Nobel Peace Prize Tells Us" indledes også ganske underholdende med følgende ord:

A few people abroad have reacted to the news with joy, frolicking around as though they’ve taken drugs. One of these people is the Dalai Lama, who won the Peace Prize in 1989.

It’s a good thing the Dalai Lama came out [to congratulate Liu Xiaobo] because it reminds every Chinese person to think about why these two men won the Nobel Peace Prize. What’s the underlying link?

Man er vist ikke i tvivl om hvad den kinesiske stat mener om den sag!

onsdag den 13. oktober 2010

Interview til Chengdu Foreign Affairs Office

Det her kommer lidt i den forkerte rækkefølge, for der er jo sket en masse siden jeg kom til Chengdu, ja jeg er faktisk tilbage i Chongqing nu, og journalisterne er taget videre til Shanghai.

Men idag fik jeg linket til den artikel, som er blevet skrevet på baggrund af det interview jeg gav til en udsending fra Chengdu Foreign Affairs Office (FAO), da vi var ude og besøge Tianwei New Energy, der laver solceller.

Interviewet kan findes på:

Der står følgende:

丹麦媒体代表团访问成都

来源:市政府外办

近日,由丹麦多家媒体组成的代表团访问成都,主要了解成都的经济社会发展情况。 在成都期间,代表团考察了成都的高新产业和制造业,参观了成都梦工厂网络信息有限公司、天威新能源、康宏制药等成都知名企业和女鞋之都。代表团对成都的企业和产品展现出极大的兴趣,也对相关企业提出了一些很好的建议。此次考察将促进丹麦各界进一步了解成都投资环境,推动双方企业合作

På engelsk betyder det:

Recently Danish media visited Chengdu

Author: The city government's foreign affairs office

Recently, a delegation composed of Danish media made a visit to Chengdu, aiming to get better understanding of social and economic development of Chengdu.

During the stay, the delegation visited hi-tech and manufacturing industries in Chengdu, like Chengdu Dreamwork Network Information Co., Ltd, Tianwei New Energy, Kanghong Pharmaceuticals and the Shoe City. The delegation showed big interest in the local companies and their products. They also gave some good suggestions. This visit would improve Danish people’s understanding of the investment environment of Chengdu, pushing forward cooperation between the two sides.

Da vi stod derude prøvede jeg flere gange at få journalisten til at interview en af de danske journalister, men han ville absolut tale med mig, da jeg jo var der i en officiel kapacitet, som udsending fra det danske konsulat i Chongqing.

Det var også ret fedt når vi skulle ind og besøge virksomheder, så var det mig alle bosserne ville udveksle visitkort med - så er det lidt fedt at være praktikant

tirsdag den 12. oktober 2010

Min første business-trip

Så sidder jeg her i Chengdu på min første business-trip. Konsulen havde desværre/heldigvis ikke selv tid til at tage til Chengdu for at ledsage en delegation af journalister fra div. Danske medier på deres studietur til Chengdu, Chongqing og Shanghai; så i stedet er jeg blevet eksporteret til nabobyen.

Klokken er nu 01.30 om natten og jeg er lige kommet frem på mit hotelværelse. Det er jo National Dags ferie her i Kina indtil d. 10. oktober, så det var lidt svært at få en billet, det eneste tidspunkt jeg kunne få var k. 21.45 fra Chongqing med ankomst i Chengdu kl. 23.54 (og vi ankom til tiden – tag den DSB!!!)

Og så lidt public service – at læse en kinesisk togbillet:

Chongqingbei – stationen man tager fra
D5123 – tognummeret (ret smart at vide når man skal finde køen på stationen)
Chengdu – destinationen
2010 Oktober d. 6, kl. 21.45
Vogn 16, sæde 1
Pris 117Yuan
1. klasse
Og så en masse serienumre og lign.
Billetterne har set sådan herud de sidste 10 år mindst, og de kan endnu ikke købes på nettet; på de større stationer, kan man dog være heldig at der er billetautomater, hvis ikke så er det bare om at stille sig op i køen.

At komme fra stationen og til hotellet var så en anden sag. For i Chengdu, om natten, ved stationen, i National Dags-ferien, er det så godt som umuligt at finde en taxa, der ikke er en pirat-taxa. Pirat-taxaerne ligner de normale taxa’er, og har sådan set et meter, de gider bare ikke bruge det.
Det tog mig lidt over en halv time at finde en chauffør, som ville køre mig til mit hotel på meter – og så kom jeg endda til at dele taxa med 3 andre mennesker (som ikke kørte på meter)

Den kære taxa-chauffør der endelig gav sig havde startet med at tilbyde mig turen for 50RMB, så faldt prisen til 40RMB, så til 30RMB, inden han overgav sig, og kørte mig på meter – hvilket jeg betalte 27RMB for.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...