Opslag
Så er det kinesiske nytår "endelig" ovre og man kan begynde at leve normalt igen. Kina er heldigvis ikke lige så slemme til at lukke hele landet i ferierne, men der er da modifikationer på åbningstider de fleste steder.Nytåret faldt i år d. 3. februar, så den officielle ferie lå fra og med d. 2. februar til og med d. 6. februar, men de fleste steder (dog ikke Konsulatet) holdt lukket fra 29. jan. og frem til d. 10 feb., men tilgengæld skal de så også arbejde i den kommende weekend hvor jeg har fri.
Jeg havde også fri d. 2.-4. feb. og havde i de dage besøg hjemmefra. Det er mit andet besøg hjemmefra herude, og for at gøre det dejligt besværligt hed de begge Kim.
Chongqing er ikke nogen sightseeing by som sådan, der er da ting, men de fleste steder er beregnet for kinesere, så al information der ville gøre stedet spændende er skrevet på kinesisk.
Så Kim og jeg slappede af, vandrede rundt i butikker på jagt efter fotoudstyr, Kim var the surpreme master af mit nye køkken og tryllede rigtig mad frem til mig, hvilket var noget jeg virkelig værdsatte.
Vi fik også set os lidt omkring, d. 4. feb. gik vi i tempel. Et par hundrede meter fra hvor jeg bor ligger der et, eftersignede, 1000 år gammelt tempel ved navn Luo Han Si, som jeg heller ikke selv havde fået set, på trods af at jeg har boet her i over 6 mdr. nu.
At besøge et kinesisk tempel dagen efter det kinesiske nytår er både en meget god ide og en dum ide. Det er en dum idé fordi der er vildt mange menneskere i templet og mange deforme tiggere uden for templet; men det er også en god ide fordi det giver en muligheden for at se templet for alvor i brug, og pyntet op til årstiden.
Du kan se alle billederne fra tempeludflugten her.
To dage efter mente vi igen at det var tid til en udflugt og denne gang gik turen, i noget der mindede om solskin, til et sted der kaldes "Shi Ba Ti", hvilket betyder de 18 trin, men vi kan godt hilse og sige at der er væsentligt flere trin end 18!
"Shi Ba Ti" er et gammelt kvartere som inden længe skal rives ned, så det er en af de sidste muligheder for at se en smule af "det gamle Chongqing" førend at alt er skyskrabere, som jo er det eneste man bygger her i byen. Overalt i "Shi Ba Ti" ser man det samme tegn malet, oftest i rødt, på bygningerne:
Tegnet betyder at bygningen skal rives ned, hvorfor man ikke må bo i den, men det ser mange kinesere stort på og bor der mere eller mindre indtil den dag hvor der kommer nogen og jævner huset med jorden (med eller uden indbo) Der har i den seneste tid været stor debat på nettet i Kina om disse sager, hvor folk er blevet tvunget ud af deres lejlighed, ved at nedrivningsfolkene slukker for vand og el, og i nogle tilfælde fjerner trapperne op til folks lejlighed på 7. etage...
Når man går rundt i "Shi Ba Ti" der ligger på en skråning, så tænker man slet ikke over at man befinder sig i en stor by, så længe man ikke kigger op i alt fald, for så er man omringet af skyskrabere igen. Men om noget så er "Shi Ba Ti" autentisk, et stilbillede af hvordan Chongqing var før den rivende udvikling gik igang for snart 15 år siden. Og livet foregår i et andet tempo hernede, og jeg vil næsten kalde det hyggeligt.
Turen i "Shi Ba Ti" blev jo så heller ikke ringere af at solen for en sjælden gang tittede frem og det blev så "ikke-koldt" at man kunne åbne jakken og smide halstørklædet.
Om aftenen gik turen så til Nan Shan (syd bjerget) hvorfra man har en fantastisk udsigt over "Jie Fang Bei"-halvøen, ofte kaldet Kinas Manhattan:
Det var vist hvad jeg har at fortælle for nu. Og så er det jo også snart weekend, hvilket jo heller ikke er noget jeg vil klage over.Mange hilsener,
Eva Maria
