onsdag den 21. oktober 2009

Krydderkage

Mange kager smager godt, nogle tager lang tid at lave og er ganske komplicerede, og så er der andre, som denne krydderkager, der er vidunderligt lette at bage.

Krydderkager:

  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 75 g smør
  • 250 g mel
  • 1 ts bagepulver
  • 1 ts kardemomme
  • 1 ts kanel
  • ½ ts nelliker
  • ½ ts ingefær
  • 1 dl fløde

Æg og sukker piske sammen til det er luftigt. De øvrige ingredientser blandes i. Dejen kommes i formen (jeg plejer at bruge en slip-let rugbrødsform) og bages ca. 50 min. ved 175 grader

Super let kage, det eneste det kræver er at vide hvad man har stående på krydderrihylden

Jeg håber at kunne lægge et billede op af denne kage sidst på ugen, hvor jeg håber på at få tid og lejlighed til at gå i køkkenet.

Hilsen,

Eva Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...