Trekking i Shivapuri National Park

Inden jeg tog til Nepal havde jeg bestilt to ture i landet, da jeg havde så relativt kort tid at jeg gerne ville have mest muligt ud af tiden. Dagen efter at jeg ankom til Kathmandu gik turen til Shivapuri National Park, en lille times kørsel nord for Kathmandu, hvor jeg skulle trekke i tre dage.

Vi var to piger og to guides som trekkede fra Sundarijal til Chisapani, videre til Nargakot og til sidst til Bhatapur. Man hører jo så meget om trekking i Nepal, og jeg er også sikker på at der er mange gode ruter i landet, men dette var ikke en af dem, det var faktisk ret kedeligt, og så er min knæ altså bare ikke glade for at gå op eller ned af trapper i timevis.

Men lidt oplevelser blev det da til, jeg lærte bl.a. at hash gror som ukrudt i Nepal...
Den første nat overnattede vi på et meget simpelt hostel, hvor der bl.a. ikke var noget varmt vand at tage bad i...hvilket altså er en kold oplevelse.

Dagen efter trekkede vi videre til Nargakot, og det blev en våd oplevelse. Formiddagen var behagelig, med lidt sol og en let brise, men efter frokost blev det stormvejr, det regnede som om vi var midt i en tropisk storm, og senere begyndte det at hagle, og ikke bare små pinochio-kugler, men bordtennisbolde og tennisbolde. Det var lidt spøjst at gå rundt i shorts og t-shirt midt i en haglbye.

Som de fleste der kender mig ved ser jeg ikke specielt godt, og på denne dag resulterede dette dårlige syn i at jeg fik meget våde sokker; valget stod imellem ikke at kunne se noget fordi jeg ikke havde briller på eller ikke at kunne se noget fordi mine briller var splattet til med vanddråber. Jeg valgte den første løsning, og det gik fint i en time eller så, mine sko var nogenlunde vandtætte og jeg undgik vandpytterne, lige indtil jeg vadede ud i en der var 20cm dyb og MEGET kold. Haglene flød oven på vandet og gjorde at den ikke reflekterede lyset så jeg troede at jeg var på vej hen over noget grus, men istedet stod jeg lige pludselig og vaskede fødder...
Vi havde stadig knap to timers trekking tilbage, så der var ikke andet at gøre en at gå ud af vandet og gå videre, resten af eftermiddagen kunne du hele tiden høre hvor jeg var, da hvert af mine trin gav en lille pruttelyd.

Nargakot er kendt som et lille retreat hvor man tager op i en weekend eller så og nyder udsigten over Himalaya-bjergene, men vi var der på den forkerte årstid, så det eneste vi så var tåge.
Dagen efter gik turen så til Bhaktapur, men det må blive i en anden post.

Pas godt på jer selv.

Eva Maria