fredag den 4. marts 2011

Hvorfor jeg ikke kan lide kinesermad

Ofte er jeg blevet spurgt om jeg får mig noget lækker kinesermad, nu hvor jeg bor i Kina, mit svar er altid et rungende "NEJ!" - men hvorfor nu det?
Når jeg kommer hjem til sommer har jeg boet ca. 6 år i Kina, og når jeg snakker med andre expats herude virker det til at man skal være overordentligt madglad for at kunne lide kinesermad i mere end 1 år, så bliver man simpelthen træt af det. Og det er jeg så godt og grundigt. Kogt skildpadde i egen, chilikrydret sauce, serveret til Chongqing Foreign Affairs Office's Kinesiske Nytårsfest.
Så her er en liste over hvorfor jeg ikke kan lide kinesermad:

  • Der er for meget olie i maden, også når den ikke er friturestegt
  • Der er for lidt kød i maden
  • Og når der endelig er kød i maden er den fuld af knogler, brusk, fedtklumper og skind

  • Kineserne har stadig i forkærlighed for "by products", altså øre, tryner, næb, hoveder, organer, hjerner, mavesække, peniser, fuglereder, osv. og det kan jeg bare ikke får mig selv til at spise
Kød "by-product"-sælger på det lokale vådmarked
  • Næsten alle retter kommer i en (oliefyldt) sovs, som gør det komplet umuligt at se hvad man spiser eller smage hvad det egentligt er (hvorfor det er lidt for let at komme til at spise ovennævte by products)

  • Kina har en elendig fødevaresikkerhed, flere husker nok mælkepulverskandalen fra forrig år, og nu er det lige kommet frem at der er cadmium og andre tungmetaller i 40% af den ris der sælges

  • Man bliver træt af "the Chinese way" - for godt nok er der mange forskellige retter på menukortet, men ideen bag dem alle er ens og de er ofte tilberedt på samme måde. Hvor vi i Europa den ene dag kan spise spansk paella, den næste en indisk karry, den næste en hamburger, den næste frikadeller med brun sovs, osv., så er normen herude at man spiser kinesisk hver dag.

  • Ja, det kinesiske køkken ER verdenskendt (ikke at jeg fatter hvorfor), men det køkken der ofte roses er ikke det "kinesisk", men det "kantonesiske", altså den provins der ligger udenomkring Hong Kong, hvor der er meget større variation i tilberedningen og maden ikke er lige så olietung.

  • Derudover er jeg jo ikke til stærk mad, hvilket er noget af en udfordring, da Sichuan-provinsen er kendt for sin meget stærke mad, og Chongqing, der tidligere var en del af Sichuan, var kendt for at servere den stærkeste mad i Sichuan.

  • De kinesiske madvaner kan man vende sig til, skønt hosten, harken, spytten og rygning under måltidet ikke er hvad jeg foretrækker

Ris hver dag, tre gange om dagen bliver jeg altså træt af.

Diverse tørrede kød produkter i Carrefour (international supermarkedskæde)

Der er nogle få gode ting at sige om kinesermad her i Kina:

  • Maden lynsteges, oftest i en wok, ved så høje temperaturer at langt de fleste sygdomsfremkaldende bakterier mv. dræbes.

  • Kineserne bruger mange grøntsager i deres mad.

  • Efter et kinesisk måltid serveres der ofte frugt

Jeg er generelt eventyrlysten, men ikke så meget når det kommer til mad. Jeg kan lide mad jeg kan se hvad er, og mad som ikke sejler i olie. Af de asiatiske køkkener har jeg smagt og kunnet lide det vietnamesiske, thailandske, indonesiske og singaporeanske køkken, det kinesiske vil jeg helst bare glemme. (Ja, jeg kan også godt lide sushi, men det er jo kun en lille del af det japanske køkken, som jeg ellers ikke kender)

Og hvad jeg har oplevet af kineserrestauranter i Danmark, så er det kinesermad med et twist; der er ikke knogler mv. i køden, der er meget mere kød pr. ret end i Kina, der bliver ikke brugt by-products og man har en ide om hvad man spiser.

I må have en rigtig god weekend.

Mange hilsener,
Eva Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...