onsdag den 18. maj 2011

Lyntur i Lhasa - Jokhang Templet og Bakhor Circumambuleringen

Efter Sera Monastery drog vi til Jokhang Templet, der anses for at være det helligste i Tibet.
Man måtte lige som i Potala Palace ikke tage billeder inde i templet, så det kan jeg desværre ikke vise nogle billeder af.
Jeg foretrækker stadig de åbne farvestrålende templer som man ser dem i Sydøstasien; men de mørke og lukkede templer i Tibet har nu også en charme, med deres tunge aroma af røgelse og yaksmør-lamper.

Yaksmør-lamper er noget jeg aldrig har set før, det er simpelthen store kar af metal, som bliver fyldt op med smør, hvori der bliver sat et antal væger lavet at kapok. Pilgrimme kan så give smør som ofringer i disse kar. Jeg har dem mistænkt for at tilsætte noget parfume til smøren, for der lugter ikke af smeltet smør i alle templerne, eller også er det bare fordi det er yaksmør; tilgengæld sidder lugten af røgelse i ens tøj - og jeg er en af dem som synes at røgelse kun hører til i templer og lign. og ikke i mit hjem.

Fra taget af Jokhang Templet kunne vi se udover Lhasa, og se Potala Palace på den måde hvor det tager sig bedst ud, nemlig lidt på afstand.
Oppe fra templets tag kunne man også se nogle af alle de pilgrimme der hver dag kommer til templet for at bede om hjælp, helbredelse og lignende. Hvor andre beder ved at sætte sig ned på knæ med foldede hænder, vælger disse buddhister at bede med hele kroppen. De beder først med hænderne, hvorefter at de kaster sig ned på alle fire, og glider ud så de ligger ned på maven, så tilbage på alle fire, op og stå og så begynder man forfra. Nogle meget dedikerede pilgrimme går mange hundrede kilometer på denne ganske anstrengede måde, hvor de kaster sig ned på jorden for hver kropslængde/tre skridt de går, særligt dedikerede pilgrimme går sidelæns, hvorfor de kun bevæger sig med en kropsbredde af gangen.
Bedst som vi skulle til og forlade Jokhang Templet, begyndte munkene her på deres daglige debatøvelser, og de var næsten lige så underholdende som dem i Sera Monastery.
Efter at have set Jokhang Templet var det tid til at cirumambulere det, altså gå rundt om det, med uret. Rundt om templet er der et virvar af små stande der sælger bønneflag, tæpper, puder, tørklæder, røgelse, statuer, smykker og alt muligt crap. Men det er en spændende og underholdende tur; for godt nok er jeg den mest iøjefaldende turist, med min hvide hud og lyse hud, men mange af de andre mennesker der går koraen, som denne circumambulering kaldes, er også turister af en slags, de er bare religiøse turister, fra den anden ende af Tibet. Så når de ser os "hvide" mennesker er vi spændende, og jeg blev hilst på og ønsket god rejse som sjældent før.
Og mange af disse "turister" og almindelig tibetanere var klædt i "nationaldragt" hvilket altid giver et sted lidt mere farve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...