fredag den 6. maj 2011

Planlægning, planlægning og planlægning, og alligevel kan det gå galt

(IIhhh, havde lige skrevet en super post og så gik strømmen)
Men så må jeg jo bare prøve igen.

Som jeg fortalte før jeg tog afsted på ferie, så skulle jeg afsted med toget fredag d. 15. april kl. 19.55 fra Chongqing, men selv med de bedste planer kan det alligevel gå galt.
Jeg bor ca. 20 min. væk fra stationen, så jeg havde sat 2 timer af til at komme fra min lejlighed og dertil i god tid; og jeg var på en station i nogenlunde god tid - det var bare ikke den rigtige station!

Jeg havde fri fra arbejde kl. 17, og gik lige hjem og pakkede de sidste ting som havde hængt til tørre natten over og gik derefter ned for at fange en taxa. 45 min. senere stod jeg stadig uden for min bygning, der var bare ingen taxa'er at finde. Lidt senere fandt jeg dog en som jeg efter længere tids debatering frem og tilbage fik overbevist om at han godt gad at køre mig til Chongqing Train Station.

Den 20 min. tur kom dog til at tage ca. 45 min. da den kære chauffør havde en fantastisk evne til at tage den langsomeste bane, vejen med mest kø og generelt kørte som om han var blind. Men kl. ca. 19.30 stod jeg på stationen, eller det vil sige jeg stod på én station: Chongqing North Station...Nu var gode råd dyre. Jeg løb hen til taxa-køen og forklarede kø-administratoren mit problem og hoppede så ind i den først ledige taxa, som kørte mig så hurtigt han kunne til Chongqing Train Station, hvor jeg ankom ca. kl. 19.53 og løb ind på stationen hvor jeg så røven af mit tog!

Hva' så? Der var ikke andet for end at få en ny billet; jeg kunne gratis ændre min billet til en billet til Xi'an, men derfra måtte jeg så selv finde ud af hvordan jeg kom til Lhasa, det turde jeg ikke gøre, så istedet købte jeg en ny billet fra Chengdu til Lhasa, med afgang lørdag d. 16. april.
Belært af erfaring tog jeg d. 16. april hjemmefra næste 3 timer før jeg skulle med toget, og nåede det i fin stil.
Derfor blev min rejse rute også ændret lidt og kom derfor til at se således ud:
Jeg gik om borg på toget i Chengdu kl. 19.59 og delte kupé med tre kinesere, hvoraf de to skulle på ferie i Tibet og den anden skulle besøge familie i Golmud, der ligger på vejen. Og de tre kinesere var overraskende velopdragne og spyttede, hostede og harkede næsten ikke - imponerende!

Men hvad laver man på sådan en 44 timers tog tur? Ikke ret meget. Jeg sov en god del af tiden, snakkede med kineserne i min kupé eller den australske familie med to børn i en kupé lidt længere nede af gangen, og så gloede jeg ud af vinduet på det ekstremt tørre og golde terræn i Gansu- og Qinghai-provinserne, det var meget smukt, men jeg er glad for at det ikke er mig der er bonde i den ørken.

Belært af tidligere erfaringer havde jeg husket at medbringe præperater mod højdesyg, både traditionel kinesisk-tibetansk medicin og vestlig medicin; jeg starde med den traditionelle medicin, men den virkede ikke rigtigt så jeg skiftede til Diamox og lidt over en dag efter at jeg ankom til Lhasa havde jeg det fint og var uden symptomer på AMS. Det eneste jeg oplevede var en lille bivirkning af medicinen, som gjorde at det snurrede i mine fingre om morgenen, hvilket helt klart er at foretrække frem for vanvittige hovedpiner, opkast og generelt ubehag.

Fremme i Lhasa blev jeg, og nogle englændere der var i den samme gruppe som jeg, modtaget af vores tibetanske guide Pemba, som ved ankomsten gav hver af os et hvidt tørklæde, hvilket tibetansk tradition foreskriver.Dette tørklæde offrede jeg den sidste dag jeg var i Nepal og besøgte den tibetanske Boudha-stupa.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...